Er du ferm bag rattet – og trives du med varieret arbejde i det fri?
Har du erfaring med maskiner og traktor, og kan du lide en arbejdsdag, hvor opgaverne er stabile og foregår udendørs? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en maskin- og traktorfører til praktiske driftsopgaver inden for drift og vedligehold. Stillingen rummer varierede opgaver og kan i nogen grad tilpasses dine kompetencer og erfaring.
Hvad går jobbet ud på?
Du bliver en del af et team, hvor samarbejde, ansvar og fleksibilitet er i fokus, og hvor vi hjælper hinanden med at løse opgaverne i fællesskab.
Arbejdsopgaverne vil blandt andet omfatte:
- Kørsel med traktor og andre maskiner
- Betjening af tilknyttede redskaber
- Praktiske drifts- og vedligeholdelsesopgaver indenfor renhold
- Deltagelse i øvrige forefaldende opgaver efter behov
Hvem leder vi efter?
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med kørsel af traktor og maskiner
- Er praktisk anlagt og har teknisk forståelse
- Kan arbejde både selvstændigt og i teams
- Er ansvarsbevidst, fleksibel og mødestabil
- Har lyst til varieret og fysisk arbejde
- Har kørekort til bil med trailer (kategori B gerne BE)
Hvad får du til gengæld?
- En stabil arbejdsdag med primært faste og tilbagevendende opgaver
- Et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger
- Løn efter kvalifikationer og gældende aftaler
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen og er tidsbegrænset med udløb pr. 31/10 2026, med mulighed for forlængelse.
Arbejdstiden er, som udgangspunkt, mandag til torsdag 7.00 – 15.30 og fredag 7.00 – 12.00. Mødested er Vardevej 268, 7100 Vejle.
Ansættelsesdato 1. april 2026 eller efter aftale.
Om os
Materielgården er en decentral enhed i Teknik & Miljø. På Materielgården er vi ca. 100 medarbejdere, heraf er der en afdelingsleder, 4 teamledere samt 2 administrative medarbejdere.
Vores opgaver er mangeartede, hvilket betyder, at alle hjælper til, hvor der er behov. Det er derfor yderst vigtigt, at du udover ovenstående arbejdsopgaver også er indstillet på, at du skal hjælpe med at løse andre opgaver.
På Materielgården værdsætter vi holdindsatsen og vi har i særlig grad fokus på at gentænke serviceoplevelsen for vores borgere og samarbejdspartnere. Vi har fokus på, at vi yder service af høj kvalitet, så borgere og samarbejdspartnere altid får den løsning, der giver mest mulig værdi.
Flere oplysninger
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte:
Teamleder Mikal Bladt på mobil 24234718 eller pr. mail mioeh@vejle.dk
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 22. februar 2026 – ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Materielgården, Vardevej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6726de59-3f3d-440e-ad54-279fe3593b84