Mediegrafiker til Sygehus Lillebælt: Skab visuel patientkommunikation i et ambitiøst team

dato

Vi søger en mediegrafiker til kommunikationsafdelingen på Sygehus Lillebælt og vores arbejde med patientkommunikation.

På Sygehus Lillebælt har vi en ambition om altid at sætte patienten først. Det gælder også, når vi kommunikerer – både med patienterne, de pårørende og de medarbejdere, som er med til at give patienterne den bedste behandling. Derfor søger vi en mediegrafiker, der kan understøtte vores kommunikation med levende og fængende grafik, så budskaberne går lige igennem.

Dine opgaver bliver blandt andet at lave grafisk indhold til vores patientinformationer og hjælpe med layout, opsætning og håndtering af systemerne, der knytter sig dertil. Du vil også skulle arbejde med wayfinding, produktion af animationsvideoer og producere visuelt indhold til sygehusets overordnede profilmaterialer.

Det er vigtigt, at du har et godt overblik, arbejder struktureret og er servicemindet i din tilgang til opgaveløsningen og vores samarbejdspartnere. Du skal også være indstillet på at hjælpe med forskellige forefaldende opgaver.

Vi sætter pris på godt humør og har en ambition om, at der skal være plads til smil i hverdagen – selv om der ind i mellem er travlt.

Om dig

  • Du er uddannet mediegrafiker eller grafisk designer
  • Du har erfaring med at arbejde med wayfinding og patientkommunikation
  • Du kan selv producere små informative grafiske film, der kan være med til at understøtte vores budskaber
  • Du er visuelt stærk og kan dokumentere dit håndværk
  • Du er holdspiller og klar på et tæt samarbejde med afdelingens anden mediegrafiker, kommunikationskollegerne og de kliniske afdelinger
  • Det vil være en fordel, hvis du allerede har kendskab til nogle af de systemer, vi arbejder i, som eksempelvis Vyond og Designportalen
Afdelingen består ud over dig af en kommunikationschef og 14 medarbejdere med forskellige kommunikationsfaglig baggrund. Dit primære arbejdssted vil være på vores kontor i Vejle, men vi arbejder også jævnligt på sygehuset i Kolding.

Løn – og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Vi skal have din ansøgning senest søndag den 6. april – og du kommer kun i betragtning, hvis du vedlægger eksempler på dit tidligere arbejde. Vi forventer at holde samtaler onsdag den 9. april i Vejle. Tiltrædelse senest 1. maj.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Sygehus Lillebælt – Patienternes Sygehus – her http://www.sygehuslillebaelt.dk. Du er velkommen til at søge yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte vores grafiske designer Morten Philip på 40423144 eller kommunikationschef Cathrin Tromborg Bræstrup på ctb@rsyd.dk eller tlf. 24969280.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/927617f7-fd91-4109-a776-a6b78fe91faa

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet