MØLHOLM MENIGHEDSRÅD: Kirketjener ved Mølholm Kirke, Vejle

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En stilling som kirketjener i Vejle ved Mølholm Sogns Menighedsråd er ledig pr. 1. december 2023.

Stillingen er på 35 timer gennemsnitligt pr. uge.

Vi søger en imødekommende og hjælpsom person med et positivt forhold til folkekirken. Vi drømmer om en medarbejder, der har forståelse for menighedslivet og vil gå langt for at skabe gode rammer for dette. Vi ønsker en kirketjener der kan få det praktiske til at fungere og som vil møde alle åbent og venligt.

Vi er en aktiv del af Folkekirken i Vejle, og derfor er der både mange mennesker tilknyttet kirke og sogn samt en del vielser, dåb og begravelser ud over søndagsgudstjenesterne. Derfor ønsker vi en medarbejder med evner til at kunne have mange bolde i luften og kunne bevare overblikket i pressede situationer.

Vi drømmer om en kirketjener med blik for mennesker og servicering af kirkens og sognehusets brugere. Som kirketjener vil hovedopgaverne være praktisk kirketjeneste ved gudstjenester primært om søndagen og kirkelige handlinger i samarbejde med sognets præster.

Der er praktiske opgaver med indkøb, bordopstilling og oprydning mv. i forbindelse med arrangementer. Endvidere er der rengøringsopgaver i både kirke og sognehuset samt udarbejdelse af powerpoint og diverse sangark m.m. til brug i kirken. Kirketjeneren står desuden for et ugentligt arrangement for ældre - ”Onsdagsklubben”.

Har du interesse og kvalifikationer ud i musik kan opgaver som fx babysalmesang tilføjes stillingen.

Mølholm Sogn har ca. 4.700 indbyggere og der er tilknyttet 4 præster samt 9 ansatte. Der er et stort korps af aktive frivillige tilknyttet sognet.

Vi forventer, at du:

  • Er positiv
  • Er initiativrig
  • Er god til at samarbejde
  • Kan lide at have med mennesker i alle aldre at gøre
  • Kan tænke med på ideer og medvirke til at føre dem ud i livet

Vi kan tilbyde dig:

  • En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø
  • Stor frihed under ansvar – fleksible arbejdstider
  • Et dynamisk samarbejde mellem menighed, frivillige, præster, menighedsråd og medarbejdere

Mølholm Kirke og kirkegård ligger naturskønt i egen skov og som forstad tæt på Vejle centrum, fjord og station. Sognehuset er lyst, venligt og moderne med kontorplads til dig der bliver vores nye kirketjener.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til formand for menighedsrådet, Frode Elkjær Jakobsen, tel. 2142 1852 efter kl. 15 eller til kontaktperson Kirsten Drivsholm tel. 2285 6914 (til og med d. 26. september)

Ansøgning med relevante bilag sendes på mail til 7919@sogn.dk til Mølholm Sogns Menighedsråd, Niels Skousvej 13A, 7100 Vejle, mrk. kirketjener.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 29. september 2023 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 10. og 11. oktober 2023.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Vi ser frem til din ansøgning med forventning og glæde.

 

Ansættelse sker ved Mølholm Sogns Menighedsråd, Niels Skousvej 13A, 7100 Vejle. Der vil være prøvetid på 3 måneder. Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 287.708,29 kr. – 370.993,22 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 287.708,29 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.150,47 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1.270,87 kr. (nutidskroner) pr. år.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Der indhentes børneattest.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

MØLHOLM MENIGHEDSRÅD, Niels Skousvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: 7919@sogn.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5910179

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook