BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hos Variant i Vejle, søger vi lige nu medarbejdere til montering og opbygning af trailere.
Virksomheden
Variant, som er Danmarks største trailerproducent, har eksisteret siden 1975 og producerer et stort og bredt udvalg af professionelle erhvervstrailere. De har mere end 200 forhandlere i 12 forskellige lande.
Hos Variant, hvor der er mere end 100 medarbejdere, er trivsel af stor betydning, og de gør derfor en betydelig indsats for, der er et godt samarbejde. For virksomheden er det vigtigt, man har det sjovt mens man er på arbejde, og der er derfor et uformelt arbejdsmiljø. Der vægtes samtidig højt, at der løftes i flok.
Jobbet
Som montagemedarbejder hos Variant, er din primære opgave at bygge trailere op, sørge for at alle dele har de korrekte mål og montere delene, så du til slut har det færdige produkt klar til forsendelse.
Det er en fordel, at du har et epoxybevis, dog ikke et krav. Du skal dog være motiveret for at tage beviset på et senere tidspunkt, da du vil skulle arbejde med det fremadrettet.
Om dig
Du har hænderne skruet rigtigt på, og du er vant til at arbejde med håndværktøj, boremaskiner, fugepistoler, vinkelslibere og lignende. Du har flair for detaljen og vægter kvalitet og solidt håndværk højt. Du går til opgaverne med entusiasme og bidrager til en god stemning på arbejdspladsen.
Derudover er det vigtigt, at du kan kommunikere på dansk og engelsk, da dine tætte kollegaer taler både dansk og engelsk.
Ydermere forventer vi at du:
- Kan arbejde selvstændigt
- Tager ansvar for egne opgaver
- Du taler og forstår dansk og engelsk
Fordel hvis du samtidig har:
- Epoxy bevis - dog ikke et krav
- Erfaring fra lignende job
- truck B certifikat - dog ikke et krav
Det praktiske
Stillingen er fuldtid på daghold
Du vil modtage en grundig oplæring.
Der er tale om et fast vikariat med mulighed for fastansættelse for den rette kandidat.
Arbejdstid
Mandag til torsdag kl. 07.00 - 15.30, fredag kl. 07.00 - 12.27.
Er du interesseret?
Send din ansøgning og CV allerede i dag, vi holder løbende samtaler.
Klik på 'Søg jobbet' for at skrive din ansøgning. Har du ikke allerede en profil hos Moment, vil du blive bedt om at oprette en som første led i ansøgningsprocessen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Moment A/S, Dtc Torvet, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972802