Montør til telt- og messeopstilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gerne være del af en dynamisk og visionær virksomhed i campingbranchen ?

Vi søger en montør til primært at varetage opstilling af helårstelte samt messeopbygning i Danmark og Europa og tilbyder et job i en dynamisk organisation, hvor vi lægger vægt på gode menneskelige relationer og en uhøjtidelig omgangstone.

Det er vigtigt, at du er fleksibel og trives godt med at arbejde i et energisk miljø, hvor vi lægger vægt på høj kvalitet og nøjagtighed.

DINE KOMPETENCER
• Du har en håndværksmæssig baggrund
• Du har kendskab til ordrebehandling
• Du skal kunne begå dig på engelsk
• Du kan arbejde selvstændigt og systematisk og har sans for detaljer
• Du er engageret og besidder gode sociale egenskaber

…erfaring med campinglivet er et ekstra plus.


JOBBET
Du vil indgå i det danske salgsteam og i samarbejde med dine montør-kolleger primært varetage opstilling af vores helårstelt ”Villa” samt messeopbygning i Danmark og det øvrige Europa. Derfor vil en del rejsedage skulle påregnes. Arbejdsopgaver vil derudover være vedligeholdelse af messegods samt diverse ad hoc-opgaver.

Du vil referere direkte til vores chefmontør, Jesper Nørbo Sørensen.

ISABELLA GROUP TILBYDER
• En enestående mulighed for at arbejde med et veletableret high-end brand
• En alsidig og afvekslende hverdag
• Et selvstændigt job med stor berøringsflade i organisationen
• Løn efter kvalifikationer.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Isabella A/S, Isabellahøj, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984455

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook