Har du en håndværksmæssig baggrund eller er selvudlært multikunstner, med evner til både at kunne fikse VVS, tømrer, maler, murer og andre små-opgaver, kan du se dig selv i en travl hverdag med mangeartede opgaver af både håndværks- og pædagogisk karakter, så er det dig vi mangler på Gadkjærgaard.
Om jobbet
Gadkjærgaard er en daginstitution med 160 børn ml. 0-6 år, vi er beliggende på en stor matrikel, hvor der både er legeplads, mark, skov, dyrehold og parkeringsplads.
Vores bygninger består af en ældre del der huser børnehaven, køkken og kursuscenter, og en 5 år gammel vuggestueafdeling.
Ud over daginstitutionen er her også kursusafdeling, hvor vi har lokale til op til 150 pers.
Vi er 45 ansatte på Gadkjærgaard.
Jobbet vil indebære opgaver i både institution og kursusafdeling. Opgaverne vil være meget forskelligartede, alt efter behovet i de 2 forskellige afdelinger.
Kan du se dig selv i følgende:
- Vi søger en selvstændig og ansvarlig håndværker, der har lyst til at arbejde i et miljø med børn.
- Du skal være servicemindet, fleksibel og have gode samarbejdsevner.
- Have gode kommunikative evner, og en konstruktiv og positiv tilgang til den brede vifte af opgaver du vil blive stillet.
- Du skal kunne trives med et job, hvor der forventes en høj grad af selvstændighed.
- Du skal kunne sætte en ære i at vores udenoms arealer fremstår pæne, med hensyntagen til, at vi er en institution, hvor livet leves hver dag, med huset og legepladsen fyldt med glade, nysgerrige og opfindsomme børn.
- Du skal, i samarbejde med køkkenpersonalet og leder, sørge for at kursuscentret er klar til kursister. Din opgave vil bl.a. være bord/stole opstilling og IT-hjælp til kursister.
- Beherske IT på brugerniveau.
- Der vil være administrative opgaver som f.eks. bestilling af vare via VK`s indkøbsaftale og kontrol af ABA-anlæg.
- Du er kontaktperson til kommunale ejendomme, i forhold til vedligehold af bygningerne.
- Du kan selv forstå småreparationer af bygningen og reparation af inventar.
- Du er kontaktperson til eksterne håndværkere.
- Du er sparringspartner til ledelsen, i forhold til håndværksmæssige opgaver.
- Du skal trives med mange kollegaer, hvor du er den eneste med håndværksmæssig baggrund.
- Vi tilbyder fleksible arbejdstider, der tager udgangspunkt i både dine og Gadkjærgaards behov.
- Gadkjærgaard er et godt sted at være og lære, både for børn og voksne. Vi har et godt, åbent og tillidsfuldt arbejdsmiljø, som vi er sammen om at skabe og fastholde.
Ansættelsesvilkår efter overenskomst.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, evt. ønske om lavere timetal kan forhandles.
Tiltrædelse, gerne 1. april 2025 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist
Fredag 14. marts 2025
Vi afholder samtaler løbende.
Der er mulighed for en rundvisning og snak om jobbet. Kontakt leder Charlotte Gade Lynderup 21 44 53 47.
Attester
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=fca070a5)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Vindingvej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/22f6a8ac-dd92-4adc-848a-c9391538766b