BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
To vikariater i perioden 1. januar-31. marts 2024. Begge vikariater er på 30 timer om ugen.
Vi mangler to pædagogmedhjælpere, som brænder for natur og udeliv i al slags vejr. Du kan glædes og undres med børnene både i solskin, regn, blæst, sne og hagl. Du kan finde gode oplevelser i uderummet og nyder børnenes spontane nysgerrighed.
Den ene stilling er hos vores puppegruppe med børn fra 2 til 4 år. Pupperne har ansvaret for at fodre vores dyr 4 dage om ugen og går på tur ud af huset den sidste dag. Om fredagen er puppene ofte med omkring bålet, hvor vi laver bålmad.
Den anden stilling er hos vores larvegruppe med børn 0-2 år. Her er omsorg og nærvær i centrum, men også de yngste er ude næsten hver dag.
Du har forventning om en faglig udviklende hverdag og går gerne i dialog med dine kollegaer om praksis og forskellige måder at gøre tingene på. Vi ser forskellighed som en styrke, men det er vigtigt, at vi er bevidste om, netop hvordan vi er forskellige og hvor vi hver især har vores styrkesider og interesseområder.
Onkel og Tante er et lille privat børneunivers med plads til 56 børn i alderen 0-6 år. Vi vægter udeliv og hjemlighed i vores hverdag og forældrene er velkomne til at slå sig ned i vores hus både morgen og eftermiddag til kaffe, ligesom vi tilbyder fælles morgenmad til hele familien hver fredag.
Vi har et kæmpestort udeareal med blandet natur og et dyrehold med høns, kaniner, får, geder og katten Olaf.
Børnene hos os er delt i tre grupper, larver 0-1 år, pupper 2-3 år og sommerfugle 4-6 år. Som voksen er man tilknyttet én af grupperne, men når der er sygdom og ferie hjælper vi hinanden på tværs i huset, ligesom vi især om eftermiddagen, ofte har grupperne blandet. Det er derfor vigtigt, at man kan arbejde med alle børn i alderen 0-6 år, når man er ansat i vores hus.
Lyder det som et sted for dig, så se meget mere om os på vores hjemmeside www.onkelogtante.dk og hvis du stadig tænker, det er et sted for dig, så ring og aftal et besøg. Det er nemlig en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen, at du har været på besøg. Du vil få en rundvisning og vi vil fortælle om vores sted. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til jobbet og vores hverdag. Vi har afsat en time til dit besøg. Ring og lav en aftale med Heidi på tlf. 28 35 95 25 eller Jeanette på tlf. 28 49 12 33. Kun ansøgere med personligt fremmøde vil få svar på deres ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Onkel og Tante - Rugsted, Rugstedvej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959067