Natursagsbehandlere til Teknik & Miljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Er du vild med natur, planer og lovgivning?
Har du lyst til at værne om kommunens natur- og friluftsværdier samtidig med, at borgere og lodsejere sikres den bedst mulige serviceoplevelse? Og har du lyst til at være en del af et ambitiøst og fagligt stærkt team i en værdibaseret og udviklingsorienteret forvaltning? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger to dygtige natursagsbehandlere til henholdsvis en stilling som teamkoordinator på 37 timer og en stilling som sagsbehandler på 30 timer til vores afdeling for Natur & Udeliv i Vejle Kommune.

Du vil indgå i et team på fem medarbejdere, som sammen har ansvar for Vejle Kommunes arbejde med behandling af sager bredt efter naturbeskyttelsesloven m.fl. Arbejdet vil være fokuseret omkring de lovkomplekser, der omhandler natur og udeliv samt udtalelser til lokalplaner, landzonesager mv.

Vi forventer, at du har erfaring med natursagsbehandling eller med lodsejerkontakt samt generelt har interesse for natur.

Til stillingen på 37 timer, ser vi gerne, at du har lyst til at arbejde med at koordinere og prioritere teamets opgaver.

Angiv i din ansøgning, hvilken af de to stillinger du ønsker at søge. Du kan naturligvis søge på begge stillinger.
 Natur & Udeliv

Der er tale om to selvstændige og alsidige jobs i afdelingen Natur & Udeliv. Her får du 21 engagerede kolleger. Ud fra vores biodiversitetsplan og friluftstrategier varetager og udvikler vi nogle af Danmarks bedste naturarealer og passer på vores sjældne arter. Vi udvikler og drifter løbende kommunens 800 km vandrestier, 1200 km cykelruter, 1.000 ha skove, ni strande, MTB baner, naturområder, vådområdeprojekter og en sundere fjord.

Vi er en afdeling med stor aktivitet og travlhed, hvor vi samtidig prioriterer at tage os tid til hinanden. Det er vigtigt for os, at der er plads til videndeling samt faglig og personlig udvikling.
Vi arbejder værdibaseret, og vores tilgang er udvikling gennem et bredt samarbejde med borgere, lodsejere, naturbrugere og kolleger i andre forvaltninger. Vi har lysten til at arbejde i selvstyrende teams, der giver frie rammer til at planlægge arbejdsdagen samt mulighed for hjemmearbejde.
 Vi forventer, at du har følgende baggrund og erfaring
 

  • Erfaring med sagsbehandling - gerne med sagsbehandling efter naturbeskyttelsesloven bredt
  • Relevant faglig uddannelse som biolog, landskabsforvalter, agronom, landinspektør, jurist, skov- og landskabsingeniør eller lignende
  • Kendskab til at arbejde med kort og anvendelse af GIS
  • Interesse for natur, og kendskab til botanik

Desuden vægter vi, at du har følgende personlige egenskaber

 
  • Deltager aktivt og på lige fod med dine kolleger i det faglige og sociale miljø
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Tager afsæt i lodsejere og borgernes behov og kan møde vores samarbejdspartnere der, hvor de er på vej hen
  • Kan planlægge og prioritere dine opgaver i samarbejde med teamet og din afdelingsleder
  • Er god til at skabe relationer og er positiv og imødekommende i din tilgang til kolleger og samarbejdspartnere, både interne og eksterne
  • Tager ansvar for de opgaver, du skal løse
  • Kan lide udfordringer og evner at gennemføre dine sager og projekter
  • Forstår at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Evner at spille dine samarbejdspartnere, kolleger, borgere og resten af kommunen gode

Vejle med Vilje

 
  • Vi er landets 5. største kommune med over 115.000 indbyggere
  • Vi er placeret midt i Danmark, og det er super let at komme til os med offentlig transport
  • Vi er landets 3. største konferenceby og landets 5. største detailhandelsby
  • Og så ligger vi i noget af Danmarks flotteste natur med et væld af aktivitetsmuligheder og flere på vej
 Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.
Tiltrædelse pr. 14. august 2023 eller snarest derefter.
 Flere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Klaus Enevoldsen på tlf.: 2043 5130, Teamkoordinator Peter Ruhlmann på tlf. 2131 4291 eller Birthe Overgaard på tlf. 2341 5645. Vi ser frem til at høre fra dig!
 Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest den 11. juni 2023, og vi afholder 1. samtale den 16. juni 2023 og 2. samtale den 21. juni 2023.
 Profilanalyse

Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med 2. samtale, ligesom der indhentes referencer inden eventuel ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b89679c5)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Kirketorvet, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=b89679c5&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837542

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook