Noget nær perfekt første halvleg var ikke nok for Vejle FC

Foto: Vejle FC - Herrer Serie 3 // Cheftræner Jacob Jørgensen.
Profilbillede
dato

Efter en hård kamp endte tirsdagens opgør mod Rask Mølle OIF med, at Vejle FC indkasserede et nederlag på 3-2.
Cheftræner Jacob Jørgensen reagerer på kampen:

“Jeg er skuffet. Vi spiller en noget nær perfekt 1. halvleg og skulle også have ført med mere end 0-2, men vi brænder desværre to kæmpe chancer," fortæller Jacob, men fastholder:

"Det var dog en flot 1. halvleg af drengene, så set i bakspejlet skulle vi nok have fortsat med de samme 11 i 2. halvleg, da der kom et andet tryk i 2. halvleg.”

Selvom man havde håbet på mere, så måtte Vejle FC konstaterer, at præstationen ikke var nok til at hive sejren hjem. Jørgensen mener, at der er plads til forbedring:

“Vi skal være koncentreret i alle 90 min, og så skal der ikke laves noget om, hvis det fungerer. Den tager jeg på min kappe til kampen på lørdag.”

Oven på nederlaget for Vejle FC til Rask Mølle OIF, er der nu ekstra fokus frem mod næste kamp og selvom det endte med et ærgerligt nederlag, fremhæver cheftræneren følgende:

“Furkan knokler i 1. halvleg og laver 2 assist, Kaihan spiller en god kamp, Mahmoud er god i 1. halvleg og indtil han løber tør for kræfter, og Mathias spiller en fremragende kamp, indtil han får et knæ i ryggen.”

I næste omgang er det Sole IF, Vejle FC møder til et opgør på Øster Snede Stadion. Kickoff klokken 13:30, lørdag den 18. juni.

Kampens resultat: 3-2 til Rask Mølle OIF
Række: Herrer Serie 3 - Forår 2022

Mål
20'0-1Tobias Thordal
43'0-2Yunis Samad
50'1-2Steffen Märcher
54'2-2Mik Madsen
79'3-2Steffen Märcher
Billeder fra kampen

Kilde: Cheftræner Jacob Jørgensen, Vejle FC - Herrer Serie 3 - Forår 2022

Seneste på facebook