Faglig stærk økonomimedarbejder til projektstilling (12-15 timer ugentligt) på Kirkebakkeskolen. Har du en regnskabsmæssig baggrund og evner at udvikle nye regnskabsmæssige modeller, så er det måske dig, vi leder efter.
Om jobbet
Kirkebakkeskolen er en del af det nationale skolemadsforsøg og i den forbindelse søger vi en kompetent regnskabsmedarbejder til en projektstilling i perioden 1. juni 2026 - 31. december 2026.
Du vil bidrage til projektet ved at udvikle og opbygge tekniske og regnskabsmæssige styringsværktøjer, fx modeller og værktøjer til kalkulationer, timeregnskab og løbende økonomiopfølgning.
Herudover vil der være opgaver med bogføring af indkøb relateret til skolemadsforsøget og ved spidsbelastninger indgår stillingen i det praktiske arbejde ifm. skolemadsprojektet.
Vi forventer af dig
- At du har en regnskabsmæssig uddannelse.
- At du er meget stærk i Excel og har erfaring med at opbygge og anvende komplekse regneark.
- At du følger dine opgaver helt til dørs og arbejder struktureret.
- At du er udviklings- og løsningsorienteret.
- At du er indstillet på at indgå i køkkenet - både med digitale løsninger og med praktisk hjælp i spidsbelastningsperioder.
- At du kan samarbejde og indgå på lige fod med den øvrige teknisk administrative medarbejdergruppe.
Om os
På Kirkebakkeskolen sigter vi mod stjernerne. Vi er stolte af vores faglighed og vi værdsætter hårdt arbejde og vedholdenhed. Det er vigtigt, vi gør os umage og står på tæer for at kunne nå helt til toppen. Men samtidig insisterer vi på at have modet til at turde fejle. Det er her, når vi vælger de udfordrende veje, at læreprocessen kører på højeste blus. Når blot vi tør, og det gør vi – sammen - i vores stærke fællesskaber.
Vi ser det som vores fornemste opgave at sende hele mennesker afsted herfra med et boblende overskud, så de kan indgå i nye fællesskaber, sætte kursen mod nye horisonter og gøre en verden af forskel for sig selv og andre. På Kirkebakkeskolen udvikler vi talent sammen.
Vi tror på, at hver elev har et iboende potentiale, der i de rette rammer og læringsprocesser kan udvikles til et talent.
Vi er åbne og nysgerrige og vi brænder for at finde nye metoder og pædagogikker. I fællesskab bærer vi ansvaret for at støtte hver enkelt elev i at udvikle sine særlige evner og potentialer. Derfor arbejder vi i samskabelse med elever, lærere, pædagoger, forældre og eksterne partnere konstant på at være en skole, hvor vi gør tingene på vores unikke måde og tør gå nye veje for at hjælpe talentet bedst på vej.
Vi er ambitiøse på Kirkebakkeskolen. Vi sætter overliggeren højt inden for den danske folkeskole og arbejder altid med de mest optimale og resultatskabende læringsprincipper.
Vi tør lave fejl! - Det er et bevis på, at vi sammen er i gang med at lære.
Vi tilbyder dig
Kirkebakkeskolen er en afdelingsopdelt skole med i alt ca. 775 elever og ca. 100 medarbejdere. Vi har et godt og meningsfyldt samarbejde på tværs af skolen.
Derudover har vi en velfungerende personaleforening med sociale arrangementer og i vores kantine laves der dagligt hjemmelavet mad fra bunden, som både elever og personale kan købe til gode priser.
Du vil blive en del af TAP-afdelingen, som består af administrationen, kantinen og teknisk afdeling.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der er tale om en projektstilling på 12-15 timer ugentligt i perioden 1. juni 2026 til 31. december 2026.
Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning så vi har den senest fredag den 24. april 2026. Vi forventer at holde samtaler den 28. april 2026.
Har du lyst til at vide mere?
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skolens administrative leder Maria Overgaard på tlf. 7681 3920.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kirkebakkeskolen, Kirkebakken, 7120 Vejle Øst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4c391d09-1742-46cc-be91-248c615a29b5