Økonomimedarbejder til Vejle Kommune med fokus på velfærdsområdet

dato

Har du flair for tal? Er du kvalitetsbevidst? Har du interesse for økonomi og interesse for velfærdsområdet? Befinder du dig som en fisk i vandet med faste økonomiopgaver? Hvis ja, så er du måske vores nye økonomimedarbejder.

I Vejle Kommune har vi en ambition om at have en national førerposition i velfærdsudvikling. En ambition der udspringer af visionen "Vejle med Vilje". Det betyder, at vi i Velfærdsforvaltningen arbejder målrettet på at have en høj kvalitet i vores tilbud og opgaveløsning, og at vi med åbent sind går efter at opkvalificere og finde nye løsninger på vejen frem mod fremtidens velfærd. Det forudsætter, at vi har en god økonomisk understøttelse af vores organisation så vi kan fokusere på den borgernære indsats.

Derfor søger vi en økonomimedarbejder til Myndighedsafdelingen, som skal understøtte chef og ledere i Myndighedsafdelingen i den daglige økonomiopfølgning.

Om jobbet
Dine vigtigste opgaver vil være at varetage opgaver i relation til afregning med offentlige og private leverandører. Dertil vil du have forskellige økonomiske opgaver/analyseopgaver i en række servicelovsområder herunder BPA, madservice, kørsel, bogføring og lettere administrative opgaver i Myndighedsafdelingen. Mange af disse opgaver vil foregå i et rigtigt godt samarbejde med økonomi medarbejdere i vores Velfærdsstab.

Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer ugentlig og ønskes besat pr. 1. november 2025, eller snarest derefter.

Din bagage
Du har en administrativ uddannelse, gerne en kontoruddannelse fra en offentlig organisation med fokus på økonomi. Kan du samtidig svare JA til nedenstående, så er det måske dig vi søger.

  • Du har god talforståelse og logisk sans
  • Du har erfaring med at arbejde i økonomisystem, gerne ØS-indsigt eller tilsvarende økonomisystem anvendt i kommunerne
  • Du er rutineret bruger af Excel og måske har du også erfaring med journaliseringssystemer – gerne SBSYS
  • Har du erfaring med KMD Nexus, er det en fordel
  • Du har erfaring i at arbejde med Power BI som bruger, hvor vi omdanner vores data til indsigter, viden og effektive indsatser
  • Du er struktureret og kvalitetsbevidst
  • Du er fleksibel, serviceminded og har gode kommunikative egenskaber

Personlige egenskaber
Du er åben, ansvarsbevidst og målrettet. Vi har fokus på "Service med vilje" – hvor vi i fællesskab lykkes med at løse opgaverne i et udviklende og kollegialt fællesskab. Det vil derfor være vigtigt, at du er en god teamplayer, som bidrager til god stemning, og giver en ekstra indsats, når der er behov for det.

Du bliver en del af os
Træd ind i vores helt nye Økonomiteam, hvor du får en unik mulighed for at præge og sætte dit eget aftryk. Din rolle og dit bidrag er vigtigt, og vi glæder os til at skabe noget godt sammen med dig.
Myndighedsafdelingen består af et Hjælpemiddel team, et Sundhedsfagligt team og et Handicap og Social psykiatri team. I alt cirka 100 kollegaer, i åbent kontorlandskab.
Myndighedsafdelingen er en afdeling, hvor der er stort fokus på et godt og let samarbejde i en uhøjtidelig tone. Hos os er det naturligt at sparre på tværs for at sikre den bedste opgaveløsning for de borgere, som vi skal betjene. Vores hverdag er præget af en anerkendende kultur, en uformel omgangstone, godt humør og stort engagement.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er i udgangspunktet en fast stilling på 37 timer pr. uge, med mulighed for hjemmearbejdsdage. Det er dog muligt at aftale et andet timetal.

Flere oplysninger
Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til Myndighedschef Dennis Jensen tlf. 30 53 00 17 eller Økonomisk konsulent og koordinator Charlotte Højer 20 30 97 91.

Ansøgningsfrist
Onsdag den 10. september 2025.

Samtaler forventes afholdt tirsdag den 16. september 2025.
Skriv venligst i din ansøgning, hvis du fandt jobbet på Jobindex.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Myndighedsafdelingen, Vestre Engvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d98cdbe8-fd2d-4a55-92c9-fe09090d4a0c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet