OPNORMERING - Operationssygeplejerske til Urinvejskirurgisk Afdelings, Vejle Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi udvider igen vores drift, har fået opgraderet vores operationsstuer og har brug for flere operationssygeplejersker.

Har du lyst til at arbejde med sygeplejen på urinvejskirurgisk operationsafdeling på Vejle Sygehus, hvor du kan koncentrere dig om én patient af gangen? Så har du muligheden for fast stilling på 30-37 timer/uge hos os per 1. april 2024 eller efter aftale.

Hos os bliver du en del af et operationsteam bestående af flere faggrupper. Sammen har vi patienten i centrum for at give den bedste behandling.

Vi er en ambitiøs operationsafdeling, der har operationsstuer på en stationær operationsgang og i dagkirurgisk afsnit. Funktionerne på operationsstuen er ens, og du oplæres til at kunne arbejde begge steder.

Patienten er omdrejningspunkt for vores sygepleje. Vi arbejder med de nationale kompetencekort for operationssygepleje og implementerer excellent sygepleje sammen med resten af Sygehus Lillebælt. Desuden har vi sygeplejestuderende på 6. semester.

Vi er en højt specialiseret afdeling, der behandler patienter med blærecancer, nyrecancer, nyresten, prostatasygdomme og sygdomme i ydre mandlige kønsorganer og oplæringen omfatter endourologi, åben- og laparoskopisk kirurgi inklusiv robotassisteret kirurgi. Vi bemander i alt 3-4 lejer pr dag.

Vi er en lille velfungerende enhed med 17 sygeplejersker (inklusiv 3 specialeansvarlige) på forskellige kompetenceniveauer og med stor aldersspredning. Ud over sygeplejen vægter vi arbejdsmiljø og det tværfaglige teamsamarbejde højt.

Derfor ønsker vi en sygeplejerske med følgende kvalifikationer:

  • Teknisk flair
  • Gode samarbejdsevner, er teamorienteret og god til at bevare overblikket
  • Er positiv og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Kan arbejde målrettet og struktureret med opgaverne, har ordenssans og kan vejlede andre
  • Er stabil og energisk
  • Gerne minimum 2 års erfaring som sygeplejerske


Stillingen indebærer fortrinsvis dagvagter kl. 07.30-15.15, som cirka 1 gang om ugen kan være efterfulgt af tilkaldevagt fra hjemmet til kl. 22.00 eller til 07.30 næste dag. Fremmøde i vagt skal kunne ske efter maksimal 45 minutter, da vi modtager akutte patienter døgnet rundt. Der er altid 2 sygeplejersker tilstede ved operationerne.

I weekender og helligdage er der døgnvagt med tilkald fra hjemmet (weekendvagt 7. uge).

Vi har i døgnvagterne et stort samarbejde med organkirurgisk operationsafdeling, som er den ene af de 2 sygeplejersker, der kaldes ind til de urologiske patienter. Du vil kunne indgå i de korte tilkaldevagter (kl. 22-vagter) efter cirka 3 måneders oplæring, afhængig af dine konkrete kompetencer.

Vi har lukket vores aktivitet ned til et minimum i skolernes ferier, og derfor kan du som udgangspunkt påregne 3 ugers sammenhængende sommerferie, hvis du ønsker det. Døgnvagterne i helligdage deles vi om.

Erfaring fra en operationsafdeling vil være en fordel, men ikke en betingelse. Vi tilbyder et oplæringsprogram, der er tilpasset dine kompetencer.

Har du brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte oversygeplejerske Susanne Helene Munch Baungaard på telefon: 79409455/79409454

Vi kan tilbyde et studiebesøg på 1-2 timer, hvis du har brug at se vores OP og tale med os.

Ansøgningsfrist: mandag d. 12-2-24

Samtaler afholdes: tirsdag d. 20-2-24



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976034

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook