OPRYKNING: Skibet IF rykker op i Serie 1

Benjamin Søgaard blev kampens spiller da Skibet IF sikrede oprykning til Serie 1. (Foto: H. Larsen)
Profilbillede
dato

Skibet IF skulle søndag forsøge at sikre oprykningen, da de var taget til KFUM Parken, hvor Fredericia KFUM ventede. Et enkelt point var rigeligt, og det var lige præcis det de fik. Dermed var en historisk oprykning i hus.

Skibet IFs træner, Henrik Larsen, havde følgende at sige efter oprykningen blev sikret:

“Historisk oprykning sikret efter at vi scorer i overtiden til 2-2 via Julius Jensen. Vi spiller en nervøs kamp, hvor kampens betydning spiller ind hos spillerne. De ting vi plejer at være gode til, er vi ikke gode til i dag. Men vi får dét point, der sikrer vores oprykning.”

Skibet sikrede i høj grad oprykningen, fordi de endnu er ubesejret. De har spillet 11 kampe, hvoraf ni af dem er blevet vundet. Derudover har de kun lukket blot syv mål ind i alle kampene. Nu skal holdet gå ubesejret igennem, konstaterer Henrik Larsen.

“Vi har et klart mål om at gå ubesejret igennem rækken. Så nervøsiteten er lagt, og så skal vi bare spille det spil vi alle elsker!”

Henrik Larsen kårer Benjamin Søgaard til kampens spiller, men to indskiftere bliver også fremhævet efter kampen:

“Benjamin Søgaard bliver kampens spiller. Han får trukket tre advarsler på sig, og er en sand fornøjelse at have på sit hold. Vindermentalitet og en sand leder. Desuden skal Ahmad Hussein og Julius Jensen nævnes. Begge kommer ind fra bænken, og er med til at skabe presset på KFUM.”

Skibet IF spiller igen søndag den 16. oktober, hvor de møder Erritsø GIF på Dao park Erritsø Idrætscenter med kickoff klokken 14:00.

Kampens resultat: 2-2
Række: Herrer Serie 2

Kilde: Træner Henrik Larsen, Skibet IF - Herrer Serie 2

Seneste på facebook