Vi søger en overlæge i kardiologi ved Hjertesygdomme, Sygehus Lillebælt med hovedfunktion på Vejle Sygehus pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.
Afdelingen Kardiologien i Sygehus Lillebælt er samlet i én organisatorisk enhed med fælles ledelse og kardiologiske funktioner på Akutsygehuset i Kolding og Specialsygehuset i Vejle.
Hjertesygdomme, Sygehus Lillebælt har 220 medarbejdere og heraf 25 speciallæger, hvoraf de 13 har hovedfunktion i Vejle. Vi har uddannelseslæger på alle niveauer: prægraduat, KBU, introduktionsstillinger samt HU-forløb, og uddannelse er højt prioriteret og evalueret.
De hjertemedicinske patienter modtages efter optageområde direkte i de kardiologiske sengeafsnit døgnet rundt. Hjertesygdomme har samlet set 51 senge til rådighed og en ambulant aktivitet på 40.000 konsultationer i 2024.
Der er et tæt samarbejde mellem de to matrikler med fokus på funktionsledelse, faglige og tværfaglige teams på tværs, en fælles møde- og konferencestruktur og flere ugentlige MDT-konferencer med Odense Universitetshospital.
Afdelingens speciallæger dækker sammen de kardiologiske opgaver på hoved- og regionsfunktionsniveau på begge matrikler. Regionsfunktionerne på Vejle-matriklen omfatter koronarangiografi, pacemaker-implantation, pacemaker- og ICD-kontrol, hjerte-MR, GUCH, synkopeudredning samt udredning af arvelige hjertesygdomme i formaliseret samarbejde med Klinisk Genetisk Afdeling i Vejle. Udredning af operationskrævende hjerteklapsygdomme, diagnostik og behandling af ukompliceret endokarditis og undersøgelse for mistænkt iskæmisk hjertesygdom med hjerte-CT foretages på begge matrikler. Sygehus Lillebælts AK-center er placeret i kardiologien på Kolding Sygehus med satellitfunktion på Vejle Sygehus.
Den nye ledelsesstruktur for overlæger er implementeret med ansættelse af ledende overlæger i afsnitsledelser med oversygeplejerskerne i et ledelsesfælleskab. Afsnitsledelserne indgår sammen med afdelingsledelsen i afdelingens tværfaglige strategiske ledergruppe.
Stillingen Der søges en engageret overlæge til at indgå i det kardiologiske speciallægeteam i Sygehus Lillebælt med hovedansættelse i Vejle.
Speciallægen bør have særlig interesse og kompetence inden for hjertesvigt og onkokardiologi og funktion på området vil blive prioriteret. Oplæring i en af de andre specialfunktionerne er også en mulighed. Såfremt de rette ambitioner og kompetencer for at påtage sig et funktionsledelsesansvar for et af hovedområderne er til stede, vil afdelingen værdsætte og tilgodese kvalificering hen imod dette inden for afdelingens rammer og behov.
Speciallægen forventes derudover at deltage i afdelingens kliniske hovedopgaver såsom stuegang, undervisning og supervision samt at varetage andre organisatoriske opgaver efter behov.
Overlægen indgår i den kardiologiske bagvagt i Vejle. Vagten er en 12-skiftet tilstedeværelsesvagt, der dækkes af speciallæger og hoveduddannelseslæger i kardiologi. Vagten er 2-delt.
Ansøger
- Bør have særlige kvalifikationer og interesse for et eller flere kliniske subspecialer inden for kardiologien.
- Må have fagligt engagement og ambition, fleksibilitet og gode samarbejdsevner både internt og eksternt.
- Bør være bevidst om sin funktion som rollemodel og samarbejdspartner.
- Skal have respekt for og indblik i alle faggruppers bidrag til den fælles opgaveløsning.
- Skal være indstillet på at blive en del af den fortsatte udviklingsproces for kardiologien i Sygehus Lillebælt og indgå konstruktivt og visionært i udviklingsarbejdet.
- Må være indstillet på at sætte patienten først, prioritere det gode patientforløb og være fleksibel i forhold til den kliniske opgave.
Ansøgning og faglig bedømmelse Ansøgningen bør udformes således, at ansøgers kvalifikationer kan vurderes ift. den opslåede stilling og ansøgers særlige kompetencer og interesseområder.
Ansøgningen bør indeholde information om ansøgers kvalifikationer ift. de 7 lægeroller.
Ansøgere til stilling som overlæge i Region Syddanmark skal medsende det udfyldte skema (klik på link) som grundlag for det lægefaglige bedømmelsesudvalg. Såfremt ansøger tidligere er fundet lægefagligt kvalificeret i Region Syddanmark til en ansættelse som overlæge med tilsvarende funktionsbeskrivelse kan det undlades.
Ansøgningen fremsendes elektronisk via Region Syddanmarks elektroniske ansøgningssystem. Se linket i annoncen.
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos afdelingens ledelsessekretær.
Funktionsbeskrivelsen forventes tilrettet i forbindelse med ansættelsen iht. eventuelle aftaler om specifikke funktioner knyttet til stillingen.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er iht. til den gældende overenskomst for overlæger mellem Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner.
Stillingen er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.
Tidsforløb Ansøgningsfrist er søndag d. 26. oktober 2025.
Ansættelsessamtaler forventes torsdag den 30. oktober men kan afholdes løbende.
Kontaktoplysninger Cheflæge Flemming Hald, tlf. 7940 6767
Flemming.Hald@rsyd.dk
Ledende overlæge hjertemedicinsk ambulatorium, Vejle, Vibeke Guldbrand Rasmussen, tlf. 7940 6774
Vibeke.Guldbrand.Rasmussen@rsyd.dk
Afdelingsledelsessekretær Kristina Dyrgaard Jensen, tlf. 7940 5495
Kristina.Dyrgaard.Jensen@rsyd.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b0e2df73-b837-4018-a847-2ce1a9a4ff97