Har du solid erfaring inden for knæalloplastikkirurgi og ambitioner om at præge udviklingen af et højt specialiseret fagområde i tæt samarbejde med engagerede kolleger, forskning og uddannelse, så er dette en attraktiv mulighed.
Ortopædkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus søger en overlæge til Enhed for knæalloplastikkirurgi med tiltrædelse pr. 1. september 2026 eller efter nærmere aftale.
Om stillingen
Som overlæge i Enhed for knæalloplastikkirurgi får du en central rolle i den faglige udvikling af det knæalloplastikkirurgiske område. Du vil indgå i afdelingens overlægegruppe og få medansvar for at sikre høj faglig kvalitet, udvikling af patientforløb, implementering af nye behandlingsmetoder samt understøttelse af afdelingens forsknings- og uddannelsesaktiviteter.
Stillingen indebærer et tæt samarbejde med afdelingens øvrige overlæger, speciallæger og ledelse omkring udvikling og drift af en højt specialiseret funktion på regionsniveau.
Afdelingen er organiseret med én sektor for alloplastikkirurgi og én sektor for dagkirurgi. Sektor for alloplastikkirurgi er opdelt i enheder for henholdsvis hofte- og knæalloplastik. Sektor for dagkirurgi omfatter subspecialerne skopisk knækirurgi, skulderkirurgi, idrætsmedicin samt visiteret skadestue med tilhørende skadeambulatorie.
Enhed for knæalloplastikkirurgi er aktuelt bemandet med 3 overlæger og 2 speciallæger med ansvar for specialiseret knæalloplastikkirurgi.
Vi tilbyder
Ortopædkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus er nationalt og internationalt anerkendt inden for alloplastikkirurgi. Afdelingen har særligt profileret sig gennem:
- udvikling af tilpassede patientforløb
- avanceret revisionsalloplastikkirurgi
- robotassisteret kirurgi
- stærke forskningsmiljøer med internationalt samarbejde
Som overlæge forventes du at bidrage aktivt til:
- faglig og strategisk udvikling af knæalloplastikområdet
- kvalitetssikring og udvikling af behandlingsforløb
- supervision og kompetenceudvikling af yngre læger
- forskning og implementering af ny viden i klinisk praksis
- tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
- er overlæge i ortopædkirurgi
- har erfaring inden for knæalloplastikkirurgi og revisionskirurgi
- arbejder engageret med kvalitet, udvikling og patientforløb
- har interesse for forskning og undervisning
- bidrager aktivt til et stærkt fagligt og kollegialt samarbejde
- ønsker at tage medansvar for afdelingens fortsatte udvikling
Arbejdstilrettelæggelse
Du indgår ikke i tilstedeværelsesvagt, men deltager sammen med afdelingens øvrige speciallæger og overlæger i supervisorfunktion alle ugens dage kl. 08.00–20.00.
Undervisning og supervision af yngre læger prioriteres højt, og det forventes, at du aktivt bidrager til uddannelsesmiljøet i afdelingen.
Der henvises i øvrigt til funktionsbeskrivelsen for overlægestillingen
Om Sygehus Lillebælt
Sygehus Lillebælt består af sygehusene i Vejle og Kolding samt Middelfart Nærhospital. Du kan læse mere om os på www.sygehuslillebaelt.dk
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Overlægeforeningen.
Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Niels Martin Jensen, tlf. 21 14 21 06.
Samtaler forventes afholdt den 24. juni 2026.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/18e16f91-4282-4515-a73b-141d58bfb234