Oversygeplejerske til ledelse og udvikling af specialiseret kirurgisk afdeling

dato

Vil du stå i spidsen for et velfungerende operationsafsnit og en gruppe engagerede og fagligt stærke medarbejder? Motiveres du af at skabe et godt arbejdsmiljø og sikre et godt tværfagligt samarbejde – så har vi måske jobbet til dig!

Vi søger en ny oversygeplejerske, der har lyst til at lede og videreudvikle vores afsnit gennem sygehusets værdier og med excellent sygepleje i fokus, så vi fortsat kan levere en høj kvalitet og sikre høj tilfredshed hos vores patienter.

I Organ og Plastikkirurgisk afdeling har vi særligt fokus på kræft, primært tarmkræft, brystkræft og hudkræft. Derudover har vi også en mindre opgave indenfor den benigne kirurgi.

Vi lægger vægt på høj faglighed men også respekt for vores patienters tid og at de mødes med omsorg og tryghed. Kræftforløbene er korte og effektive, men også komplekse og individuelle. Vi gør os derfor umage med at skabe veltilrettelagte forløb for vores patienter og her får du som oversygeplejerske en vigtig funktion i forhold til at være tovholder i planlægningen mellem forskellige specialer, faggrupper og lokationer.

Du bliver leder for en gruppe på godt 20 engagerede medarbejdere, der er motiverede for at arbejde med excellent sygepleje, behandling på et højt fagligt niveau og udvikling af hensigtsmæssige arbejdsgange til gavn for vores patienter. Vi har to specialeansvarlige sygeplejersker, en vagtplanlægger og flere med nøglefunktioner.

Derudover bliver du en del af en ledergruppe, der udover afdelingsledelsen består af, 4 oversygeplejersker, 1 ledende lægesekretær og 3 ledende overlæger.

Udvikling, innovation og forskning er vigtige pejlemærker for os.



Vi søger en oversygeplejerske som:

  • Har ledererfaring eller -potentiale og lyst til ledelse og gerne med en relevant lederuddannelse på diplom- eller masterniveau (eller lyst til at tage dette)
  • Erfaring fra operationsgang er en fordel, men ikke et krav
  • Har et stort overblik og evner struktur og planlægning på et højt niveau
  • Sætter patienten først i en kompleks og varierende hverdag med fokus på den excellente sygepleje
  • Har stort overblik og kan navigere mellem mange forskelligartede opgaver
  • Kan arbejde visionært og strategisk med afsnittets udvikling og faglighed
  • Kan udfordre eksisterende arbejdsgange og samtidig skabe et arbejdsmiljø, hvor trivsel og arbejdsglæde er i fokus


Vi tilbyder

  • En velfungerende afdeling med høj patienttilfredshed
  • God introduktion og onboarding til både kerneopgave og ledelsesopgave
  • Et ledelsesforløb i vores HR afdeling, hvor du indgår i netværk, og tilbydes kurser og uddannelse
  • Tæt sparring med afdelingens Chefsygeplejerske og Cheflæge


Har dette vakt din interesse så hører vi meget gerne fra dig

Yderligere information

For yderligere oplysninger om stillingen er velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Anne Louise Brix Nørgaard på mail: anne.louise.brix.noergaard@rsyd.dk eller på tlf. 21694112



Ansøgning og ansættelsesvilkår

Ansættelse pr 1.11.26 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 22.9.26. Samtaler afholdes d. 25.9.26



Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Sundhedskartellet, ledere og chefer - overenskomst 32.26 og 32.45 - løn pr. 1.4.2026. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.

Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.  



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5673d205-f370-4960-adf4-c45b2f2832eb

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler