BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tak fordi du læser videre og har lyst til et eventyr sammen med os. Her på Ringdams Kobbel bor 8 fantastiske borgere med forskellige fysiske- og psykiske handicaps. Fælles for dem er, at de har individuelle behov, som den socialpædagogiske støtte tager udgangspunkt i. Her vil du møde en spændende og berigende borgergruppe som byder på masser af humor, gang i snakketøjet og en forventning om, at der altid er kaffe på kanden.
En arbejdsdag på Ringdams Kobbel vil være fyldt med en bred vifte af opgaver, der bidrager til at gøre hver dag alsidig og interessant. I hverdagen har vi blik for at støtte og guide den enkelte borger til selvstændighed i daglige praktiske opgaver og aktiviteter. Vi arbejder målrettet med struktur fx gennem støttesystemer, boardmakers og andre visuelle pædagogiske redskaber. En del af den daglige støtte indebærer også fysisk- og personlige pleje hos nogle borgere.
Personalegruppen består i øjeblikket af pædagoger og 2 ergoterapeuter. I hverdagen har vi fokus på at være nytænkende, kreative og omsorgsfulde. Vi er en afdeling som værdsætter et godt grin og prioriterer det gode arbejdsmiljø. Vi lægger stor vægt på vores faglige arbejde, hvilket afspejler sig i vores anvendelse af metoder som KRAP, LA2 og idrætscertificering.
I Bo-Vejle arbejder vi ud fra vores kerneopgave, som er at understøtte et værdigt liv på egne præmisser for den enkelte borger. Et værdigt liv på egne præmisser er først og fremmest et liv med selvbestemmelse, hvor borgerne træffer sine egne valg. Det er også et liv hvor borgerne selv definerer, hvad en meningsfuld tilværelse handler om. Og det er et liv med selvhjulpenhed, hvor borgeren med tilpas støtte kan mestre mest muligt selv. Derfor er vores udgangspunkt altid med øje for borgerens ønsker.
Vi er et hus i udvikling som i øjeblikket har fokus på at skabe tiltag omkring hvordan vi optimerer fællesarealer, og den daglige struktur i forhold til borgernes behov og trivsel. Vi glæder os til at møde netop DIG og ser frem til, at du bliver en del af vores team.
For at du skal føle dig godt tilpas, har vi et introduktionsprogram, der er designet til at hjælpe dig med at blive fortrolig med vores arbejdsprocesser og kultur. Det er vigtigt for os, at vi sikrer, at du bliver klædt bedst muligt på til opgaverne.
Vores arbejdstider er fordelt mellem kl. 7.00 - 23.00, både på hverdage og i weekender hele året rundt. Vi forsøger at tilpasse arbejdstiderne, så de passer dine ønsker og behov, så vidt det muligt. Du skal være indstillet på at arbejde hver 2-3. Weekend... Psst, der er friskbagte boller. Der er tilknyttet faste nattevagter til afdelingerne på Ringdams Kobbel.
Hænger du ved endnu? Så tjek "Mærk Meningen" ud på Instagram eller Facebook og få et lille indblik i vores arbejde i Vejle kommune.
Der er tale om en fast stilling på 30-32 timer pr. uge.
Tiltrædelse 1.1. 2024.
Ansøgningsfrist
22.11.23
Samtaler afholdes d. 28.11.23 på Ringdams Kobbel 165 7100 Vejle
Ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesvilkår efter overenskomst med relevant faglig organisation og reglerne for lokal løn.
Flere oplysninger
Afdelingsleder Torben Thomsen, toath@vejle.dk - tlf. 24 89 96 61
Attester
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a9a707e7)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Grundet Bygade, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935562