Pædagog med passion for udsatte unge søges til engageret team hos Ungekonsulenterne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Har du lyst til at være ansat i en afdeling med et godt kollegaskab og god stemning, og hvor vi sammen har skabt et fællesskab om, at vi er særligt engageret i ungemålgruppen? Så se hér!
Vi har stor efterspørgsel på vores ydelser og søger en pædagog der både er teamplayer i samarbejdsrelationer, i kollegaskabet og vil bidrage til vores hus Børne-& Familiecenteret, - og mindst lige så vigtigt, brænder for samarbejdet med de udsatte og sårbare unge.
 Om jobbet
Ungekonsulenterne arbejder med unge i alderen 13-18 år og deres familier, samt unge i målgruppen for ungestøtte.

I Børne- & Familiecentret er vi hos Ungekonsulenterne indgangen for de unge, og vores primære funktion er at varetage opgaver ift. støtte-/kontaktpersonsordninger til unge, som har særlige behov og/eller udfordringer i livet. Vi arbejder med komplekse opgaver og det er derfor også et krav i stillingen, at du har en socialfaglig grunduddannelse, gerne pædagog, og også gerne suppleret med en relevant efteruddannelse.

Hos Ungekonsulenterne arbejder vi i en afdeling bestående af 26 Ungekonsulenter, en psykolog og en faglig koordinator. Vi arbejder med en bred vifte af sårbarheder, såsom; Skolevægring, omsorgssvigt, isolation eller konflikter i hjemmet, sårbarheder som er relaterede til psykiatriske diagnoser, selvmordstruede unge, misbrug, kriminalitetstruede unge, sociale samspilsudfordringer med andre unge, eksponering og håndtering af angst og ængstelig adfærd.

Vi søger en kollega, som brænder for at arbejde med bredden af vores målgruppe, og derved kan se sig selv ind i forskellige opgaver. Det er en fordel, hvis du har kendskab til og kan bidrage med faglig viden i arbejdet med fx unge med diagnosen autisme, unge som oplever skoleværing, unge som isolerer sig i hjemmet, unge som selvskader og unge som har angst symptomer.

Vejle kommune dækker et stort geografisk område og der kan derfor være behov for at benytte kørsel i arbejdet. Der er tale om en udgående funktion, vi forventer derfor, at du har kørekort. Du har ligeledes mulighed for at invitere de unge til samtaler i vores lokaler.

Vi har fleksible arbejdstider, som varierer ud fra behovet hos de unge og hvornår de har mulighed for at ses. Vi arbejder i hverdage, og der vil være både morgen-, eftermiddag- og aftensbesøg. Det bør forventes at arbejdstiden kan ligge udenfor sædvanlig arbejdstid (kl. 8-16).
 Om os
I Børne- & Familiecentret (BFC) arbejder vi ud fra en fælles professionel platform, som alle ansatte i BFC har udarbejdet i fællesskab. Baggrunden for vores professionelle platform er, at vi udvikler og løser vores kerneopgave ud fra en systemisk referenceramme med Feedback Informed Treatment (FIT) som redskab og en helhedsorienteret tilgang.

For os betyder det, at vi forventer af dig, at du er en teamplayer, både i forhold til den afdeling du er tilknyttet, og i samarbejdet med professionelle samarbejdspartnere, de unge og deres netværk. Derudover forpligtiger vi os alle på at tage ansvar og bidrage i udviklingen af BFC som organisation med udgangspunkt i kerneopgaven.

I den daglige opgaveløsning benytter vi os af FIT, hvor vi vægter borgerperspektivet og har fokus på at bringe den unge og forældrenes stemme ind i behandlingen. Med FIT som redskab til at få systematisk feedback kan vi løbende justere i samarbejdet, ud fra de unges tilbagemeldinger.

I BFC arbejder vi både koordinerende og tværfagligt med andre fagpersoner omkring den unge. Det kan være Sundhedsplejen, skoler, ungdomsuddannelser, Uddannelsesvejlederne, psykiatri og fritidsjobs/aktiviteter. Det betyder, at vi er opsøgende og aktivt samarbejder med den unge og dennes netværk og deltager fx ofte i netværksmøder.

I BFC arbejder vi på individuelt, familie- og gruppeniveau.  Arbejdet består af samtaler og aktiviteter og kan også indeholde hjælp og vejledning af mere praktisk-pædagogisk karakter.

De unge visiteres til os fra Familieafdelingen jf. Barnets Lov, og alle konsulenter arbejder pædagogisk og relationelt bl.a. ud fra mål i ungeplanen. Vi forventer derfor også, at du prioriterer skriftlighed og kan anvende IT på brugerniveau og fagligt kan dokumentere udviklingsprocesserne omkring de unge, i bl.a. statusbeskrivelser.

 Vi tilbyder dig

  • Vi prioriterer diversiteten og værdsætter forskellighed.
  • En seriøs onboarding til vores arbejdsplads.
  • At få mulighed for at bidrage til trivslen og det gode kollegaskab i afdelingen, hvor god stemning, humor, seriøsitet og vidensdeling er nøgleord for hverdagen.
  • Et meningsfyldt og afvekslende arbejdsliv, hvor din indsats har stor betydning for de unge og familier, vi arbejder med.
  • Et spændende og udfordrende arbejde med stor selvstændighed under ansvar.
  • Regelmæssig supervision, faglig sparring samt FIT konsultationer.
  • En organisation, hvor vi spiller hinanden gode i det, vi gør.
 Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for pædagogisk uddannet personale, der ansættes indenfor det forebyggende og dagbehandlende område (PFF) og principperne i Ny løn.
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning, CV med referencer og dokumentation for uddannelse senest 1. september 2024.

Samtaler til stillingen hos Ungekonsulenterne forventes afholdt 18. september 2024.
 Har du lyst til at vide mere?
Besøg os meget gerne på vores hjemmeside www.bfc.vejle.dk

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os:
Afdelingsleder Pi Schønemann tlf. 91 16 60 04 fra 13. august og frem.
Faglig koordinator Trine Hytting tlf. 51 24 22 79 fra 19. august og frem.
 Profilanalyse
Vi benytter eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen.
 Børneattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e36eef66)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Staldgaardsgade, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6091850

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook