Pædagog til 0. årgang til Bredagerskolen - afdeling Asgård

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Er du en relationel kompetent pædagog med hjertet på rette sted og lyst til at blive en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab, så læs her! Vi søger en pædagog, som bliver en del af vores 0. årgangsteam og som også brænder for at være en del af SFO’en.
 Om jobbet
På Bredagerskolen tror vi på, at der er fællesskaber for alle børn, og at alle ønsker at deltage i fællesskaber. Eleverne udvikles gennem forskellige fællesskaber, og det er de voksne, der skaber rammerne for, at alle oplever sig som en del af et fællesskab. Relationen mellem de voksne og børnene er en afgørende forudsætning for at det lykkes.
Bredagerskolens indskolingsafdeling er tosporet. Der er et fast årgangsteam på 5 voksne omkring årgangen.

I skoledelen vil dine opgaver eks. være:

  • At være den voksne på 0. årgang der – i samarbejde med en kollega – står for arbejdet med krop og bevægelse, musik og kreative processer.
  • At udøve god klasserumsledelse og være med til at sikre, at I når omkring alle børn på årgangen.
  • Arbejde understøttende i forhold til at alle børn lykkes med at være en del af fællesskabet, både socialt og fagligt.
     
I SFO’en vil dine opgaver eks. være:
  • At planlægge og udføre aktiviteter.
  • At være omkring børnene i den frie leg, lege med, støtte op omkring relationerne og guide børnene i konfliktløsning.
  • At sende børn til fritidsaktiviteter, være den man siger farvel til osv.
 Vi forventer af dig, at du
  • Er pædagoguddannet med kompetencer til at undervise eksempelvis indenfor musik, krop og bevægelse og andre fagområder på 0. årgang.
  • Har lyst og interesse til både at indgå både i skole- og SFO.
  • Er relations stærk, og en nærværende, varm og tydelig voksen, som eleverne kan mærke, vil dem.
  • Arbejder struktureret og er en tydelig voksen.
  • Sætter børnenes læring og trivsel højest.
  • Møder børn, kolleger og forældre med et smil og ser forældrene som de vigtigste medspillere i forhold til at eleverne lykkes.
  • drives af samarbejde og ser dine kolleger som en nødvendighed for at udvikle dig og mestre kerneopgaven sammen.
 Om os
Bredagerskolen er en af Vejle Kommunes store folkeskoler og har en lang tradition for pædagogisk udvikling. Bredagerskolen samarbejder med Lærer – og Pædagoguddannelsen i Jelling, bl.a. som udviklings – og praktikskole. Vi er er en stolt skole med stærke værdier og traditioner.
 
  • Vi tilbyder undervisning på alle klassetrin fra 0.årgang til 9. årgang, og har også én af Vejle Kommunes specialafdelinger på skolen. Vi er afdelingsopdelte og har en stærk forankret teamsamarbejdsstruktur.
  • Vi har gode fysiske rammer, herunder en idrætshal på skolens område.
  • Vi har ca. 520 elever, heraf 16 elever i vores specialafdeling Alfheim.
  • Vi er ca. 65 ansatte hvor hovedparten udgøres af lærere og pædagoger.
  • Vi har en SFO tilknyttet til skolen, som benyttes at 160 elever.
  • Vi ligger i et lokalområde med gode samarbejdsmuligheder med foreninger, kultur- og uddannelsesinstitutioner.
  • Vi er Unesco Skole og arbejder med verdensmålene.
  • Vi er en FAB-lab skole og arbejder med digital dannelse og design.
Nogle af vores igangværende indsatsområder er udviklingen af professionelle læringsfællesskaber, relationskompetence og mellemformer.
 Vi tilbyder dig
  • En spændende arbejdsplads på en skole med én af Danmarks største kulturarve og smukkeste natur lige udenfor døren.
  • Du bliver en del af en stor skole og SFO med mulighed for at deltage i fælles aktiviteter og arrangementer.
  • Du bliver en del af en indskolingsafdeling, hvor der er et tæt og forpligtende fællesskab om kerneopgaven, og hvor seriøst samarbejde og gode grin går hånd i hånd.
  • En ledelse tæt på, der arbejder for at eleverne og personalet lykkes.
  • En attraktiv arbejdsplads med gode kolleger, som altid sætter kerneopgaven omkring elevernes læring og trivsel i centrum.
  • Mentorordning.
  • En skole med god forældreopbakning og tæt skolehjem samarbejde.
  • En udviklende arbejdsplads, hvor åbenhed og dialog er en forudsætning og hvor det er ok at fejle.
 Ansættelsesvilkår
Løn i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. september 2023 eller hurtigst muligt derefter.
 Ansøgningsfrist
Vi holder ansættelsessamtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning.
 Har du lyst til at vide mere?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvem du er, hvad du kan, og hvorfor vi skal ansætte dig.

Har du spørgsmål til stillingen eller skolen, er du velkommen til at kontakte Lene Skov, afdelingsleder indskoling og SFO på tlf. 2328 5034.

Du kan også bruge et af de nedenstående links, hvis du ønsker at vide mere om Bredagerskolen og Vejle Kommunes skolevæsen
https://bredagerskolen.aula.dk/
https://www.vejle.dk/borger/mit-liv/skole-og-uddannelse/
Uddannelse & Læring - Vejle Kommune
 Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5a60c0bb)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Bredager, 7300 Jelling

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=5a60c0bb&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873747

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook