Pædagogmedhjælper til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Kan du sige ja til flere af nedenstående udsagn, så er det måske lige dig vi mangler.

  • Har lyst til og mod på at arbejde med unge med særlige behov, hvor ungdomsliv og udvikling er i fokus.
  • Har forståelse og fornemmelse for unge mennesker med særlige behov.
  • Er stabil og struktureret.
     
Om jobbet
Stu’en på CSV Vejle har i alt ca. 65 unge mennesker, som alle får særligt tilrettelagt undervisning. Stu er en 3 årig ungdomsuddannelse for unge, der ikke kan følge en ordinær ungdomsuddannelse. De unge skal med uddannelsen opnå faglige, personlige og sociale kompetencer til at få en så selvstændig voksentilværelse som muligt.
Jobbet som pædagogmedhjælper er i vores stu gruppe i Brejning, Brejning Østergade 12 i Brejning. Stillingen er 30 timer.
Stu Brejning er for unge med multiple funktionsnedsættelser og unge med svær autisme eller lignende udviklingsforstyrrelser. Der er 9 elever og 8 personaler i teamet.
Der bliver arbejdet med alternativ supplerende kommunikation, almindelig dagligdags levevis (ADL). Dagen startes med fælles morgensamling. Derefter arbejdes med et aktuelt tema eller individuelt med den enkelte. Gruppen har svømmer i perioder og midt på ugen er der musik for alle i en struktureret og genkendelig ramme.
Du får opgaver med personlig pleje, spisning, forflyttelser m.m., som foregår undervejs og integreret i undervisningen. Alternativ supplerende kommunikation er altid til stede og anvendes i alle situationer, og du vil derfor også blive en del dette og af undervisningsdelen i øvrigt.
Arbejdstiden er mellem 8.00 og 12.30 / 14.30 med enkelte arrangementer i løbet af året.
 Om os
CSV står for Center for Specialundervisning for Unge og Voksne. CSV ligger på tre matrikler med hovedmatrikel på Solsikkevej 6 i Vejle tæt ved både natur og byen. Der er 70 ansatte på CSV fordelt på lærere, konsulenter, pædagoger, pædagogmedhjælpere, teknisk-administrativt personale samt ansatte på særlige vilkår.

CSV lægger stor vægt på at være et rummeligt sted, hvor både elever, kursister, borgere og ansatte føler sig velkomne og trives, samtidig med at hovedformålet LÆRING er i højsædet.

Vores kerneopgave på CSV er at støtte borgere med særlige udfordringer med at lykkes med deres liv. Vi stræber efter at borgere i mødet med os oplever sublime rammer, der muliggør et godt liv – i hverdagen og i samfundet.
 Vi tilbyder dig
  • en rummelig arbejdsplads med fokus på kerneopgaven,
  • ansvarsbevidste og motiverede kolleger,
  • en fagligt stærk og udviklingsorienteret arbejdsplads med et kompetent og engageret personale.
 Ansættelsesvilkår
Løn – og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn. Der er tale om en stilling på 30 timer med tiltrædelse 1. september 2024.
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 5. august 2024. Vi sender mail til dig fredag 9. august 2024, hvis vi gerne vil se dig til samtale. Vi holder samtaler torsdag 15. august 2024 om eftermiddagen.
 Har du lyst til at vide mere?
Du kan læse mere om stu og CSV Vejle på csv.vejle.dk
 Profilanalyse
Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen.
 Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f92684d4)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Solsikkevej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6078813

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook