BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
ER DU PÆDAGOG MED TRANG TIL NÆRVÆR OG FORDYBELSE?
Brænder du for at blive primær pædagog 32 timer om ugen, sammen med Louise, som også er pædagog i vores børnehave og Lisa som er pædagogmedhjælper?
Har du en høj faglighed og mener du også, at gode relationer er fundamentet for børns trivsel, dannelse, udvikling og læring, så er du måske vores kommende kollega.
Børnehuset Sommerfuglen er en lille institution med 16 vuggestuebørn og 18 børnehavebørn. Vi mangler hurtigst mulig en pædagog på 32 timer, som primært er i børnehaven. Vi ”bor” i en hyggelig villa med et hjemligt miljø, som har én af de bedste beliggenheder i Vejle, tæt på både skov og by. Institutionen har en aktiv forældrebestyrelse, en positiv forældregruppe, og vi vægter et imødekommende og respektfuldt samarbejde.
I Børnehuset Sommerfuglen har vi en positiv, imødekommende og omsorgsfuld atmosfære.
Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang og møder det enkelte barn på dets udviklingstrin.
Vi opdeler børnene i mindre grupper, så vi sikrer at vi når omkring alle børn og giver dem alderssvarende udfordringer. Vi er et samlet Børnehus, der løfter i flok og spiller hinanden gode.
Vores forventninger til dig:
- Du skal være tilknyttet børnehaven, hvor du i samarbejde med dine kollegaer skal observere, formidle, planlægge og følge op på den pædagogiske praksis på stuen.
- Du kan tage det pædagogiske lederskab i hverdagen og planlægge, samt dokumentere pædagogisk praksis.
- Du kan skabe tryghed, ro og nærvær.
- Du kan arbejde alene og i små fællesskaber og indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer.
- Du kan arbejde systematisk og vidensbaseret med fokus på at skabe gode pædagogiske læringsmiljøer.
- Du er vild med at lege og arbejde med motorik.
- Du har lyst til at arbejde med de ældste børn i børnehaven, når vi arbejder i de små grupper. Her støtte og udfordre du børnene i, hvad der er godt at kunne, når man skal videre i skole.
Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads hvor:
- Udvikling af den pædagogiske praksis er i højsædet.
- Vi vægter at være et trygt og godt sted at komme, for både børn, forældre og medarbejdere.
- Vi arbejder med at skabe en tydelig struktur med små fællesskaber, hvor vi b.la. er optaget af at skabe en rød tråd fra vuggestue til børnehave i forhold til sprog, inklusion og mestring af div. i hverdagen.
- Du, som pædagog får faglig indflydelse på Sommerfuglens pædagogiske praksis og visioner.
- Du skal observere den pædagogiske praksis i børnehaven og på det enkelte barn, samt være tovholder på indsatsen og samarbejde med TCBU ved behov.
Vi er ambitiøse og reflekterende omkring vores faglige arbejde, og vi udfordrer os selv og hinanden i forhold til at løfte de faglige opgaver bedst muligt. Vi er et børnehus i udvikling med fokus på den styrkede pædagogiske læreplan. Vi arbejder med ICDP og kigger på alt det der lykkes.
Du kan læse mere om vores Børnehus på www.BHSF.dk.
Vi glæder os til at læse din ansøgning, cv og referencer, som du sender til: Mail@bhsf.dk
Samtalerne vil foregå løbende, og stillingen vil blive besat, når den rette kandidat er fundet.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Bente Gammelgaard på
mobil nr. 30 28 06 68.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Sommerfuglen, Jellingvej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6079382