Proceskonsulent søges til effektivisering og udvikling af Vejle Kommunes arbejdsprocesser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Brænder du for at skabe udvikling og forandring, der kan løfte kommunale processer og gøre en forskel? 

Så skal du søge stillingen som proceskonsulent i Danmarks 5. største kommune. 

I Vejle Kommune er vi kommet langt, men vi ønsker at komme endnu længere. Vi arbejder med udvikling, analyser og projekter på en måde, som gavner og effektiviserer medarbejdernes daglige opgaveløsning, service til kommunens borgere og organisationen som helhed. 

I den forbindelse søger vi en proceskonsulent, som vil være med til at understøtte os i vores mission om at være Danmarks mest effektivt drevne kommune.

 Om jobbet

I Økonomi & Arbejdsmarked arbejder vi kontinuerligt på at sikre en effektiv drift, hvor vi skaber mest mulig værdi. Vi styrker nu indsatsen, og derfor søger vi en proceskonsulent, som dedikeret skal arbejde med at optimere vores drift og processer i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere. 

Som proceskonsulent får du ansvaret for at optimere og effektivisere processer inden for økonomi- og arbejdsmarkedsområdet. Du driver hele udviklingsprocessen fra at identificere optimeringspotentialer til at facilitere forandringer, der skaber større værdi. Det kræver, at du både kan fordybe dig i nye fagområder og processer, analysere komplekse arbejdsgange og samtidig bevare blikket for helheden. Desuden skal du facilitere dialogen om forandringer og sikre, at de bedste løsninger bliver implementeret i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere.

Stillingen vil blive formet sammen med dig og vil blandt andet indeholde følgende elementer:
 

  • Afdækning af og indsamling af viden om praksis, arbejdsgange, opgavehåndtering i udvalgte fagområder – desk research, observationsstudier, interviews og andre kvalitative metoder
  • Analyser af kvalitative og kvantitative dataset, der er relevante for opgaven
  • Udvikling af bæredygtige løsningsforslag fx gennem dataunderstøttelse, kreative processer, behovsanalyser mm. 
  • Design af test- og evalueringsforløb for kvalitetssikring
  • Planlægning og eksekvering af implementeringsforløb
  • Forandringsledelse og inddragelse af forskellige interessenter 
  • Ledelsesunderstøttelse og udarbejdelse af business cases

Vi søger i høj grad en skarpere kobling imellem den økonomiske bundlinje og den reelle effekt for borgeren – og du vil som proceskonsulent have en helt central rolle i denne bevægelse.
 Vi søger

Vi forestiller os, at du har en lang videregående uddannelse. Du er ikke nødvendigvis ekspert i økonomi og arbejdsmarkedsområdet, men du besidder et skarpt hoved og kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger med mange sammenhænge og hensyn. Og så kan du genkende sig selv i følgende:
 
  • Er nytænkende, ambitiøs og drevet af at skabe forandring og udvikling
  • Tør tage ejerskab og effektivt lede udviklings- og forandringsprocesser, så de kommer godt i mål
  • Er god til at bygge relationer og har en empatisk tilgang til andre mennesker præget af respekt
  • Er god til at samarbejde og skabe resultater med forskellige faglige profiler på alle niveauer i organisationen
  • Tænker analytisk og har en struktureret tilgang til arbejdet, så du hurtigt kan sætte dig ind i nye og komplekse områder og identificere mere optimale veje i opgaveløsningen
  • Er nysgerrig på både dem, du arbejder med, processerne og dine egne antagelser, og trives med af og til at tage fejl, lære af disse og sadle om
  • Har en god forretningsforståelse og har øje for værdiskabelse og gevinstrealisering
  • Har erfaring fra eller stort kendskab til politisk styrede organisationer 
 Vi tilbyder dig
 

  • Et udfordrende job i en af Danmarks største kommuner, hvor dine indsatser vil have stor betydning for vores udvikling og daglige drift
  • Et ejerskab over hele udviklingsprocessen med en bred vifte af opgaver indenfor dataindsamling, analyse, udvikling og forandringsledelse – alle med direkte indflydelse på kommunens effektivitet
  • Mulighed for at kombinere læring og udvikling med din egen faglige ekspertise, så du hele tiden bliver udfordret og udvikler nye kompetencer
  • Et tæt samarbejde med en bred skare af fagprofessionelle, hvor du arbejder helt tæt på praksis og ser resultaterne af dine indsatser i hverdagen
  • Stor fleksibilitet og frihed til at tilrettelægge din egen arbejdsdag og opgaver, så de matcher dine styrker og ambitioner
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger, der arbejder sammen for at skabe de bedste resultater

Du vil lande i Økonomi- og arbejdsmarkedsområdet, som er en fagligt stærk forvaltning, der stræber efter at gøre det endnu bedre. Forvaltningen er præget af, at vi er resultatorienterede og arbejder målrettet og systematisk med de opgaver, vi har, samtidig med, at vi har øje for den enkelte medarbejders trivsel. Vi sætter pris på en uformel omgangstone og plads til en selvstændig opgaveløsning. 

Vi glæder os til, at du bliver en del af det.
 Flere oplysninger

Flere oplysninger kan fås hos Proceskonsulent Rose Gårsdal Falkenstrøm på tlf. 21 60 66 07 eller mail rogfa@vejle.dk 
 Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest d. 20. oktober 2024 kl. 23.59 

Vi udvælger kandidater til samtale den 22. oktober og holder samtaler den 29. oktober. 
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8a2c51f8)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Skolegade, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6120021

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook