Vil du være med til at forandre brugerens dagligdag og forvalte en stor IT platform i en af Danmarks største organisationer? I så fald er der en spændende stilling ledig!
Hvem er vi
Forvaltningsområdet – Administrative systemer og Basisplatform er et velfungerende funktionsområde i Regional IT, der leverer ydelser inden for product management til Region Syddanmark. Funktionens 27 medarbejdere er en del af regionens centrale IT-afdeling (Regional IT), som leverer ydelser primært til regionens sygehuse 24/7/365.
Vi har ansvaret for en bred række produktområder og services, fx robot/automatiseringssoftware, administrative systemer, Microsoft applikationer, ITSM (ServiceNow) samt produkter inden for det infrastrukturmæssige område.
Om jobbet
Regionen er ved at implementere M365 og der skal i den forbindelse opbygges en ny forvaltningsorganisation. Du vil sammen med vores nuværende M365 Product Manager få ansvar for at opbygge forvaltning og governance omkring M365 og konsolidere eksisterende systemer i M365 platformen. Yderligere er regionen bl.a. i færd med at opbygge et nyt Intranet i M365, migrere vores SharePoint On-Premises og ser på automatiseringsværktøjer til M365.
Forvaltningsteamet, som du vil blive en del af, vil have en stor kontaktflade i organisationen, og du vil få et tæt samarbejde med regionens M365 driftsansvarlige, sygehusene i regionen og vores sikkerheds- og kommunikationsafdelinger. Derfor forventer vi, at du som Product Manager kan løse og koordinere opgaver i tæt samarbejde med samarbejdspartere Du vil ofte være midtpunkt i en opgaveløsning, og det er derfor vigtigt, at du kan bevare overblikket og kan kommunikere målrettet til samarbejdsparter med både teknisk, ledelsesmæssig eller brugere.
Dine opgaver
M365 teamet vil planlægge opgaver i fællesskab og der er opgaver, der skal udføres i nær fremtid. Derfor vil du bl.a. skulle arbejde med:
- Understøtte implementering og arbejde med ændringsønsker
- Rådgive i regionen vedrørende strategi og brug af produktet
- Opbygning af processer der understøtter M365 forvaltningen
- Opbygge processer der sikrer, at vores indhold/data lever op til regionens krav/compliance
- Migrering af SharePoint 2019
- Anvendelsen af automatiseringsværktøjer herunder Nintex, Power Platform og XFlow
- Planlægning af roadmap for M365.
- Governance & koordinering
- Strategi, implementering & udbredelse
- Økonomi & leverandørstyring
- Sikkerhed
- Udvikling & vedligehold
- Support & drift
- Implementering & overlevering
Vi søger en Product Manager, der har flere års erfaring med produkterne (meget gerne SharePoint og i særdeleshed M365). Du skal med din indsigt i produkterne understøtte organisationens brug og optimere anvendelsen til gavn for vores brugere. Derfor forventer vi, at du har:
- Teknisk indsigt til at kunne samarbejde med driften
- Kommunikationsevner så du kan lede møder, præsentere produkter, udarbejde materiale og måske undervise
- Lyst til at indgå i en dagligdag, hvor vi har det sjovt med højt til loftet og hjælper hinanden, når der er travlt og udfordringer
- Organisationsforståelse så du kan navigere i en stor organisation og drive en kompleks it-platform
- En produktleder i dig og kan bidrage til at organisere og strukturere dagligdagen og opgaver i teamet
- Idéer til at videreudvikle området
Du får ansættelse i en spændende organisation og hvor din indsats har stor betydning for mange menneskers hverdag.
Regional IT er den centrale it-driftsorganisation i Region Syddanmark og tæller ca. 430 medarbejdere, der er fordelt i hele regionen.
Administrative systemer og Basisplatform har medarbejdere ansat i Vejle. Dit primære arbejdssted vil blive i regionshuset i Vejle, men når fortroligheden til organisationen og arbejdsopgaver er faldet på plads, tilbyder vi fleksible arbejdsforhold, flekstid og mulighed for at arbejde hjemme fra.
Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere.
Vi lægger vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver. Vi arbejder målrettet med kompetenceudvikling og laver løbende opfølgning på planer for efteruddannelse. Der er rig mulighed for at holde sig opdateret og skarp inden for sit felt.
Du kan finde yderligere information på regionsyddanmark.dk, hvor du også kan læse om Regional IT som arbejdsplads eller besøg Regional IT på LinkedIn.
Yderligere information
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionschef Morten Hansen, tlf. 29 20 11 84.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med forhandlingsberettiget organisation.
Din ansøgning
Ansøgningsfristen er den 10. august 2025.
Vi forventer at afholde første samtalerunde den 14. august 2025 og anden runde den 21. august 2025. Du vil skulle gennemføre en test mellem 1. og 2. samtale runde.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Region Syddanmark, Damhaven, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/392f13ca-16af-4355-adaa-8acb0c3f4e85