Projektchef

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

BYG i Region Syddanmark søger en projektchef til varetagelse af byggeprojekter i psykiatrien og på det sociale område. Byggeopgaverne på områderne er af forskellig karakter, og der kan være tale om både større nybygningsopgaver, tilbygninger og mindre renoveringsopgaver.

BYG i Region Syddanmark står over for en større organisatorisk ændring, hvor regionens byggeprojektportefølje (større anlægsprojekter) samles i afdelingen. Dette indebærer bl.a., at medarbejderstaben gradvist vil blive forøget, og at der etableres en chefgruppe i BYG, som du bliver en del af. Du vil som projektchef indgå i et tæt samarbejde med dine chefkolleger, projektledere og øvrige teams i afdelingen med henblik på sparring omkring de enkelte byggeprojekter. BYG ser ind i en spændende fremtid, og i din funktion som projektchef spiller du en afgørende rolle i at sætte rammerne for hverdagen.

Projektchefområdet som understøtter psykiatriens og socialområdets byggeaktiviteter vil bestå af fire til seks medarbejdere, som du får personaleansvaret for. Der lægges derfor vægt på dine evner til at navigere situationsbestemt efter den enkeltes behov og potentialer. Medarbejderne i dit team vil hovedsageligt have arbejdsplads i Regionshuset, men medarbejderne vil samtidigt have en del udadgående aktivitet ved de respektive enheder i forbindelse med byggeprojekterne. Dette betyder, at du som projektchef skal have et særligt fokus på at være synlig og nærværende for dine medarbejdere, hvorfor du også vil få arbejdsdage, på de institutioner og sygehusenheder, hvor byggeprojekterne gennemføres.

Den rette kandidat
Det er afgørende at projektchefen har byggefaglig baggrund såsom ingeniør, arkitekt eller bygningskonstruktør.
Erfaring med byggestyring og projektledelse af institutionsbyggeri på socialområdet samt kendskab til de særlige forhold som kendetegner byggeprojekter i psykiatrien vil være en fordel.
Projektchefen forventes at have et godt og tæt samarbejde med psykiatriens sygehusdirektion og serviceafdeling mv. På lige fod forventes det at projektchefen inden for det sociale område har et tæt relationelt samarbejde med ledelsen af det sociale område, de respektive centerchefer og driftspersonalet.

Om BYG
BYG varetager opgaver inden for byggeri (nybyggeri og renoveringer) samt vedligeholdelses- og energiopgaver af regionens enheder. Dermed understøtter afdelingen regionens sygehusenheder samt institutioner med rådgivning og projektledelse inden for byggeri og energiområdet.

BYG repræsenterer en alsidig vifte af faglige kompetencer, som fx ingeniører, arkitekter, konstruktører, jurister, økonomer. Den faglige alsidighed afspejler en arbejdsplads med plads til sparring og vidensdeling på tværs, hvilket betyder at vi i høj grad løfter opgaverne sammen.

Du bliver en del af en afdeling, hvor det sociale i afdelingen vægtes højt. Der bliver udvist stor tillid til den enkelte medarbejder, og det er derfor en fordel at trives med at arbejde selvstændigt og proaktivt. Afdelingen er præget af en uhøjtidelig stemning med masser af humor, store personlige frihedsgrader og gode muligheder for at præge sin egen opgaveløsning.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt og ønskes besat snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes iht. gældende overenskomst og aftale om NY-løn.
Ansøgningen skal indeholde udførlige oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse og kvalifikationer.
Stillingen ønskes besat senest den 1. maj 2024. Arbejdsstedet er Regionshuset, Damhaven 12, 7100 Vejle.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Peter Holm på 29201610

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 18. marts 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 12 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Syddanmark, Damhaven, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6006256

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook