Projektleder søges til strategisk sundhedsinnovation inden for psykiatri og dobbeltdiagnosebehandling

dato

Der er store forandringer på vej i psykiatrien – og vi har brug for dig til at holde hovedet koldt, overblikket skarpt og projektplanen på skinner. Som projektleder i Psykiatrienheden bliver du en central spiller i implementeringen af det nye, integrerede dobbeltdiagnosebehandlingstilbud – en national satsning, der skal sikre sammenhængende behandling for mennesker med både psykisk sygdom og rusmiddelproblematik. Det er et komplekst felt, men også et område med kæmpe potentiale for at gøre en reel forskel for nogle af sundhedsvæsenets mest sårbare patienter.

Din rolle

Du bliver en del af Psykiatrienheden med reference til enhedens ledelse. Din vigtigste opgave er at drive implementeringen af dobbeltdiagnoseindsatsen på tværs af afdelinger og fagligheder – fra strategisk plan til forankret praksis. Du vil som projektleder indgå i et samlet netværk af kollegaer i og uden for Psykiatrienheden, der skal gøre regionen klar til at overtage opgaven med en mere sammenhængende og helhedsorienteret dobbeltdiagnose behandling. Dine arbejdsopgaver foregår i et tæt samarbejde med de øvrige konsulenter i psykiatrienheden, regionens psykiatriske afdelinger og kommunerne. Du forventes ydermere at skulle bidrage til løsningen af Psykiatrienhedens øvrige opgaver.

Det betyder, at du skal:

  • Planlægge, styre og koordinere implementeringen af det integrerede dobbeltdiagnosetilbud i samarbejde med ledelserne på de psykiatriske afdelinger på tværs af Regionens 4 sygehuse.
  • Sikre fremdrift, opfølgning og rapportering på projektets milepæle og resultater
  • Bidrage til udviklingen af fælles standarder, arbejdsgange og fysiske rammer for tilbuddet
  • Samarbejde tæt med både kommuner, socialområdet, somatikken, nationale aktører og øvrige regioner – for integreret behandling kræver integreret samarbejde
  • Understøtte arbejdet med data, evaluering og kvalitetsudvikling
  • Kortlægge behovet for kompetenceudvikling samt planlægge og sikre afvikling af denne.
  • Bidrage til at skabe grundlaget for en ensartet fælles faglig praksis og kompetenceudvikling på tværs af psykiatrisygehuset og i tæt samarbejde med de 22 kommuner i Syddanmark.
  • Være sparringspartner undervejs i processen blandt andet ved udarbejdelse af beslutningsoplæg.
  • Sikre løbende formidling omkring indsatsen
Din profil

Vi leder efter en projektleder, der både kan navigere i det strategiske landskab og har forståelse for virkeligheden tæt på driften. Du kan se dig selv i konsulentrollen i en politisk styret organisation, hvor vi både løser opgaver sammen og hver for sig – og har plads til godt humør og kreativitet, selv når det går stærkt. Du er tillidsvækkende og nysgerrig på både opgaven og menneskerne omkring dig. Du mestrer relations opbygning og har en god situationsfornemmelse.

  • Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse på master eller kandidatniveau
  • Erfaring med implementerings- og forandringsprojekter i sundhedsvæsenet - gerne fra psykiatriområdet og/eller misbrugsområdet
  • Gode samarbejdsevner og en naturlig autoritet i tværfaglige sammenhænge
  • Et analytisk blik – og evnen til at omsætte komplekse faglige krav til praktiske løsninger
  • Du arbejder struktureret, selvstændigt, målrettet og kan skabe overblik i komplekse arbejdsopgaver
  • Du har gode projektlederkompetencer og erfaring med implementering af strategiske indsatser
  • Du er dygtig til og har erfaring med at facilitere udviklingsprocesser
  • Du besidder gode formuleringsevner og mestrer at formulere dig på skrift
Og ja – du må gerne have en sund portion tålmodighed og humor. Det hjælper, når man jonglerer mellem paragraffer, procesplaner og praksis.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø i Psykiatrienheden, hvor samarbejde, kvalitet og udvikling er nøgleordene. Vi lover dig en hverdag med mening, kompleksitet – og mulighed for at præge en national satsning.

Du får:

  • En central rolle i et højt prioriteret udviklingsområde i psykiatrien
  • Tæt samarbejde med både regionale og nationale aktører
  • Dygtige kolleger med faglig tyngde – og tid til kaffepauser
  • En arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor vi mener det, når vi siger, at vi gør det sammen
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at søge yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte chefkonsulent Lene Hovedskou på mail: Lene.hovedskou2@rsyd.dk eller telefon: 24798232.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse

Vi skal have skal have din ansøgning senest den 14. november 2025.

Samtaler forventes afholdt den 18. november 2025.

Stillingen ønskes besat senest pr. 1. januar 2026.

Om Psykiatri og tværsektoriel koordination

Psykiatri og tværsektoriel koordination er en nyoprettet stab i Regionshuset, skabt som led i den kommende sundhedsreform. Den består af tre enheder: Psykiatrienheden, Tværsektoriel koordinering og Psykinfo. Psykiatrienheden skal sikre koordinering og fremdrift i implementeringen af psykiatriplanen og nationale aftaler på området. Den fungerer som administrativt bindeled mellem psykiatriske afdelinger, sygehuse, myndigheder og eksterne aktører. Enheden skal blandt andet lede projekter, understøtte planlægningsgrupper, koordinere regionale tilbud og repræsentere regionen nationalt. Den ledes af en stabsdirektør med direkte reference til direktionen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Psykiatrien i Region Syddanmark, Lille Grundet Hulvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8d700663-c0df-455e-9b61-39fa10b63a53

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet