Projektleder til alsidige anlægsprojekter hos Vejle Spildevand

dato

I Vejle Spildevand har vi brug for en projektleder med en solid praktisk erfaring til at hjælpe os i mål med en del af vores mange projekter.

Vi udfører en stor del af vores projekter i eget hus, så vi lægger vægt på at udnytte og udvikle vores egne kompetencer. Samarbejde og tværgående sparring er vigtigt for os, og derfor løser vi især vores større projekter i tværgående projektteams, hvor vi er villige til at afprøve nye løsninger.

Vi har fokus på en stærk projektledelse, et højt fagligt niveau, og betydningen af at sætte de rigtige rammer for at skabe de gode projekter.

  

Job med både projektledelse, problemløsning, projektering og sparring

Vi søger den rette profil til et job, der veksler mellem projektledelse, problemløsning, projektering og sparring. Projekterne varierer mellem ny kloakering, kloaksanering og klimatilpasning. I din arbejdsdag vil der både være opgaver ved skrivebordet og tilsyn på egne projekter.

Du er enten projektleder eller projektdeltager på forskellige projekter – fra de indledende prioriteringer og frem til aflevering. Dine kompetencer i samspil med kollegaernes er forudsætningen for at nå vores mål.

 

Vær med til at skabe de bedste anlægstekniske løsninger
Vi lægger derfor vægt på, at du har erfaring og interesse inden for anlægsområdet, gerne fra entreprenørbranchen. Du har en god faglig ballast og praktisk forståelse for at skabe de bedste anlægstekniske løsninger. Du evner både den praktiske projektledelse og de administrative opgaver, der følger med.

At du har erfaring med projektering, er en fordel, men ikke nødvendigvis en betingelse. Det afgørende er, at du har en positiv tilgang til forskellige udfordringer i en vekslende arbejdsdag. Det er også vigtigt for os, at du er god til at arbejde struktureret og har fokus på at nå målet.

Lyst til at udvikle dig som fagperson og projektleder
Ingen kan alt, og det er ikke så vigtigt, om du kan honorere alle vores forventninger fra start. Til gengæld forventer vi, at du har lyst til løbende at udvikle dig i rollen som fagperson og projektleder, og at du engagerer dig i samarbejdet med dine kolleger.

Lige så vigtigt er det, at du lægger vægt på den gode kommunikation og et konstruktivt samspil med myndigheder, kunder og øvrige samarbejdspartnere.

Et stærkt team af kompetente kolleger
Vi kan tilbyde et job med mange spændende udfordringer i et stærkt team af kompetente kolleger, hvor der også er god humor og ”højt til loftet”. Vi er i alt ca. 60 engagerede kolleger, og du vil indgå i ”Plan og Projekt”, hvor vi p.t. er 17 ingeniører/projektledere, 4 tekniske designere og en elev.

 

Er du interesseret i at blive en del af holdet?

Så send os din ansøgning og dit CV til job@vejlespildevand.dk senest den 20. januar 2026.

Ansættelsessamtaler kan forekomme løbende.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte projektleder Klaus Jensen på 76 41 37 41 eller afdelingsleder Robert Schmidt på 76 41 37 39.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere på vejlespildevand.dk/job

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

VEJLE SPILDEVAND A/S, Toldbodvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/676c578c-5f55-4bba-bfe2-26038affa3d7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet