BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vær med til at skabe fremtidens Vejle
Drømmer du om et arbejde, hvor du har reelle muligheder for indflydelse og gerne vil sætte dit præg på Vejles fremtid?
Så er det dig, vi leder efter til stillingen som projektleder i Anlæg & Infrastruktur.
Vi søger en projektleder inden for vejområdet – du kan være ingeniør, have entreprenørerfaring eller anden relevant uddannelse og erfaring inden for vejområdet, er stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation, kan lide borgerkontakt og møde borgerne face-to-face.
Vi kan til gengæld tilbyde dig:
- En spændende og alsidig stilling inden for vejområdet
- En arbejdsplads med højt til loftet og med rig mulighed for at prøve nye løsninger af
- Gode ansættelsesforhold – løn, arbejdstid og seniorordning
- Tæt samarbejde med resten af Teknik & Miljø og den øvrige kommune
- En fleksibel arbejdsdag, som du selv planlægger, med mulighed for hjemmearbejde og med fokus på work-life-balance
- En arbejdsplads i hjertet af Vejle by, med blot to minutter til hhv. gågade og togstation
Vi er 17 medarbejdere i Anlæg & Infrastruktur, som er en del af Mobilitet. Vi arbejder hver dag med en masse spændende projekter – lige fra de helt store vejprojekter til trecifrede millionbeløb, til mindre trafiksikkerhedsprojekter.
Du er med til at bestemme, hvilke opgaver du har lyst til at arbejde med, og du planlægger selv din arbejdsdag, så den passer med opgaverne.
Som bygherre er du med i hele processen og bestemmer selv, hvor du vil lægge din primære indsats, og hvor i processen du vil inddrage interne og eksterne samarbejdspartnere.
Vi hører hjemme i Teknik & Miljø, som holder til på Kirketorvet i Vejles absolutte centrum.
Teknik & Miljø er en del af Vejle Kommune, som er Danmarks femte største kommune. Vi vokser hele tiden i antal borgere, og med et stigende antal borgere – og dermed flere bilister, cyklister og gående – er der konstant krav om gode vejforhold. Det skal du være med til at sikre.
Du skal primært arbejde med:
- Projektledelse af hele projektet, fra skitse til anlæg i marken – enten alene eller i samspil med rådgivere
- Byggeledelse, tilsyn og økonomistyring under hele projektet
- Svare på borgernes spørgsmål og kommentarer på dine projekter
- Kan arbejde selvstændigt, men samtidig er god til og kan lide at arbejde sammen om at løse de forskellige opgaver som er inden for vejområdet
- Har erfaring inden for vejområdet og kan håndtere vejanlæg fra start til slut
- Kan jonglere med forskellige opgaver og samtidig leve med, at indholdet i arbejdsdagen spontant kan ændre sig
- Trives med, at opgaverne opstår løbende
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
teamkoordinator i Anlæg & Infrastruktur:
Henriette H. Munkedal, tlf.: 30 68 62 87 eller mail: hehmu@vejle.dk
eller afdelingsleder for Anlæg og Infrastruktur:
Rasmus Wermuth Jensen, tlf.: 29 79 62 56 eller mail:rawje@vejle.dk
Du kan også sende en sms til et af ovenstående numre, så vil en kommende kollega ringe dig op og fortælle dig mere om arbejdet i Anlæg og Infrastruktur.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn som matcher dine kvalifikationer uanset din baggrund.
Dine løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Stillingen er en fuldtidsstilling med 37 timers arbejdsuge i gennemsnit.
Tiltrædelse den 1. april 2024 eller hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest søndag den 28. januar 2024.
Vi forventer at afholde 1. ansættelsessamtale torsdag den 1. februar 2024 og eventuelt 2.
ansættelsessamtale mandag den 5. februar 2024.
Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med en eventuel 2. samtale.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2c73e362)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Kirketorvet, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970237