Er du teknisk stærk, har erfaring med biogasanlæg og ønsker en alsidig rolle? Kan du se dig selv i varierende opgave, med alt imellem optimeringsopgaver og støtte projektdirektøren på store greenfield projekter? Så er her en unik mulighed!
På vegne af DBC Invest, søger vi en projektleder som kan være med til at styrke den tekniske afdeling.
DBC Invest er en dynamisk projekt- og investeringsvirksomhed, der arbejder med udvikling, udvidelse og optimering af biogasanlæg i Danmark. Med både nyanlæg (greenfield) og modernisering af eksisterende anlæg står de midt i en spændende vækstfase og leder nu efter en ny kollega, der kan tage ansvar og skabe fremdrift i projekterne.
Om Jobbet
I denne rolle skal du ikke blot holde styr på tidsplaner og budgetter – du skal også ud at se anlæggene, sparre med driftspersonalet, tage ansvar for konkrete forbedringsprojekter og følge tekniske løsninger helt til dørs. Du vil arbejde tæt sammen med både rådgivere, leverandører og anlægspersonale og være involveret i alt fra teknisk specificering til idriftsættelse.
Det er vigtigt, at du trives med at tage ejerskab – og har lyst til at være helt nede i maskinrummet, når det gælder optimering og udvikling af biogasproduktion.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Projektledelse på nyetableringer, udvidelser og tekniske ombygninger
- Drifts- og energioptimering på eksisterende anlæg – i tæt dialog med personale
- Vurdering og valg af teknologier – herunder CO₂-fangst, e-metan, pyrolyse m.m.
- Praktisk deltagelse i implementering og opfølgning på tekniske løsninger
- Support til teknisk chef og bidrag til udvikling af DBC’s projektværktøjer og -model
Du vil også selv kunne identificere og iværksætte egne forbedringsprojekter – fx omkring procesudstyr, vedligehold eller arbejdsgange. Rollen kræver derfor både teknisk forståelse, struktur og handlekraft.
Om Dig
Vi søger en kollega, der både kan drive projekter og bidrage med faglig sparring i øjenhøjde. Du har erfaring fra lignende projekter og har lyst til at tage ansvar i en flad, fleksibel organisation, hvor man arbejder tæt sammen og hvor hver enkelt medarbejder har stor indflydelse.
Vi forestiller os, at du:
- Har en teknisk baggrund – fx som maskinmester, ingeniør eller lignende
- Har erfaring med projektledelse i energi-, proces- eller anlægsbranchen
- Har hænderne godt skruet på og trives med tekniske opgaver tæt på driften
- Er nysgerrig på grøn teknologi og ny udvikling i biogas- eller P2X-løsninger
- Er selvstændig, engageret og har let ved at skabe relationer og samarbejde
Derudover ser vi gerne, at du har noget erfaring med biogas.
I teamet mødes man typisk 2-3 gange om ugen på kontoret i Herning, hvor resten af tiden foregår hjemmefra eller ude på et af anlæggene.
Interesseret?
Hvis du er interesseret i at høre nærmere, er du velkommen til at ansøge stillingen eller kontakte Jørn Emil Stochholm Sørensen (jes@birn-partners.com) fra Birn+Partners.
Vi behandler ansøgninger løbende før og efter – så tøv ikke med at række ud allerede nu.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Birn+Partners, Lysholt Allé, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c3943dcd-5d7d-445e-b238-98ef7c5d4f75