Projektmedarbejder til forebyggelse af sygefravær i Vejle Kommune

dato

Projektmedarbejder søges til tidlig og forebyggende indsats mod sygefravær

Vil du være med til at styrke en tidlig og forebyggende indsats på sygedagpengeområdet? Trives du med at bevæge dig sikkert på tværs af forvaltninger og arbejde på flere niveauer i organisationen, kan du være den projektmedarbejder, vi søger!

Om stillingen
Vi søger en projektmedarbejder med en relevant profil, som kan bidrage til udvikling og gennemførelse af indsatser inden for tidlig forebyggelse og fastholdelse – med særligt fokus på sygemeldte medarbejdere og samarbejdet med arbejdspladser i Vejle Kommune.

Du får en central rolle i at omsætte viden til praksis, formidle faglige perspektiver og skabe engagement hos både ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere. Stillingen forudsætter, at du trives med synlighed og naturligt går ind i rollen som faglig formidler og sparringspartner.

Dine primære opgaver vil bl.a. være at

  • planlægge, gennemføre og understøtte indsatser med fokus på forebyggelse af sygefravær og fastholdelse på arbejdspladser
  • bevæge dig sikkert i organisationen og samarbejde med ledelse, medarbejdere og eksterne aktører
  • bidrage med viden om forebyggende indsatser og med udvikling af praksis på sygedagpengeområdet og i Vejle Kommune
  • facilitere samarbejde om fastholdelse i dialog med både ledere og medarbejdere

Vi forestiller os, at du
  • har erfaring med – eller interesse for – forebyggende arbejde, arbejdsmiljø og/eller fastholdelse
  • har erfaring med at arbejde i projekter
  • kan arbejde analytisk med afsæt i data og viden på området
  • er stærk i arbejdet med forandringer – både på individ- og organisationsniveau
  • kan navigere naturligt på tværs af organisatoriske niveauer og fagligheder
  • arbejder struktureret, selvstændigt og kan drive opgaver fremad
  • har gode relationelle kompetencer og motiveres af at skabe fælles retning og løsninger

Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre afgørende; det væsentlige er viden om, hvad der skaber forandring hos den enkelte, og din evne - og gerne erfaring - med at indgå i dialog med medarbejdere og ledere i forhold til fastholdelse og nedbringelse af sygefravær.

Det er en fordel, hvis du har kørekort og adgang til bil.

Om projektet
Projektet har til formål at nedbringe sygefraværet blandt medarbejdere i Vejle Kommune gennem et struktureret, opsøgende og vejledende arbejde rettet mod både den enkelte medarbejder, ledere og relevante samarbejdspartnere.

Projektet er forankret i Miljøet for Sygemeldte i JOBVejle og gennemføres i tæt samarbejde med HR og Sundhedsafdelingen.

Projektet er i opstartsfasen, og du skal trives i at være med til at udvikle og opbygge indsatsen. Stillingen indebærer både udviklings- og projektopgaver, og det må forventes, at opgaverne kan udvikle sig over tid.

Du bliver en del af Miljøet for Sygemeldte i afsnittet Sygedagpenge og Tidlig Indsats & Forebyggelse, men får en bred samarbejdsflade med kollegaer på tværs af Vejle Kommune – særligt i HR og Sundhedsforvaltningen.

Vi tilbyder
  • en meningsfuld stilling med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • et stærkt fagligt miljø med fokus på forebyggelse, tidlig indsats og tværgående samarbejde
  • en arbejdsplads med højt engagement og plads til initiativ
  • mulighed for at bidrage til indsatser, der gør en reel forskel for medarbejdere og arbejdspladser

Om os
I JOBVejle handler det om job – i alt hvad vi gør.

Vores kerneopgave er at støtte ledige borgere i job eller uddannelse og sikre, at lokale virksomheder får den arbejdskraft, de efterspørger – både nu og på længere sigt.

Vi vægter åbenhed, ærlig dialog og faglig sparring højt og arbejder målrettet for at skabe en arbejdsplads med trivsel, udvikling og et stærkt fællesskab.

Som medarbejder i JOBVejle får du:
  • kantine- og frugtordning
  • en aktiv personaleforening
  • et arbejdsmiljø præget af tillid, samarbejde og udvikling

Vejle Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og ønskes besat snarest muligt.
Projektet er rammesat med en slutdato den 31. december 2028, men med mulighed for ændringer undervejs i projektperioden.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 28. april 2026

Sådan søger du
Send din ansøgning og CV via JOBVejles ansøgningsportal senest den 26. april 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Lisbeth Søby på telefon 20 37 30 98 eller mail lsoos@vejle.dk, eller afsnitsleder Johanne Rikhof på telefon 20 15 13 34 eller mail johri@vejle.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Arbejdsmarkedsområdet, Havneparken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e435c589-5679-4cb6-b32b-86f61a507404

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet