Projektstilling som pædagogisk praksisvejleder til Skibet Skole – vær med til at udvikle stærke læringsmiljøer for alle børn og unge
Brænder du for at omsætte pædagogisk viden til praksis og skabe deltagelsesmuligheder for flere børn og unge i lokale fællesskaber? Vi søger en erfaren pædagogisk praksisvejleder, som være med til at videreudvikle og styrke vores læringsmiljøer.
Om jobbet
Som pædagogisk praksisvejleder får du en central rolle i videreudviklingen af skolens læringsmiljøer med fokus på, at flere børn og unge bliver en del af meningsfulde fællesskaber.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Vejlede og sparre med lærere og pædagoger om pædagogisk praksis – både på gruppe – og individniveau
- Understøtte udviklingen af inkluderende læringsmiljøer med afsæt i deltagelsesdidaktik
- Bidrage til arbejdet med “flere børn og unge i lokale fællesskaber”
- Facilitere refleksion og udviklingsprocesser i teams
- Udarbejde og kvalificere pædagogiske handleplaner i samarbejde med medarbejdere
- Arbejde praksisnært og være til stede i undervisning og pædagogiske aktiviteter
Om os
Vi er en skole med et stærkt fokus på fællesskab, deltagelse og udvikling. Vi arbejder målrettet med at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som værdifulde deltagere.
Hos os bliver du en del af en engageret medarbejdergruppe, hvor der er fokus på faglig sparring, refleksion og kontinuerlig udvikling af praksis. Vi har en åben og tillidsfuld kultur, hvor vi hjælper hinanden og arbejder i fællesskab om kerneopgaven.
Skibet Skole består af:
- En almenafdeling 0. – 6. klasse med ca. 320 elever
- En specialafdeling 0. – 10. klasse med ca. 90 elever
- SFO for begge afdelinger
Skibet Skole ligger i et naturskønt område med mange aktivitetsmuligheder.
Visionen for Skibet Skole er, at vi skal blive KLOGERE TIL LIVET SAMMEN. Det arbejder vi hen imod ved at have fokus på kerneopgaven – nemlig børnenes læring, dannelse og trivsel. Vi arbejder sammen i professionelle læringsfællesskaber, da vi tror på at flere hoveder tænker bedre end ét.
Vi gør undervisningen så god og spændende som muligt, ved at se mødestederne mellem den enkelte elevs forudsætninger og undervisningens indhold.
Vi arbejder målrettet med at skabe sammenhæng i børnenes skoledag – både på tværs af skole og SFO – og på tværs af hele vores skole.
Vi vægter få voksne omkring en årgang og har fokus på at skabe et læringsmiljø, hvor tryghed og læring er hinandens forudsætninger.
Vi tilbyder dig
- En nøgleposition med stor mulighed for at præge udviklingen af skolens pædagogiske praksis
- Et fagligt stærkt miljø med fokus på læring, refleksion og samarbejde
- Mulighed for at arbejde tæt på praksis og gøre en konkret forskel for børn og unge
- Engagerede kolleger og en ledelse, der prioriterer udvikling og sparring
- Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
Vi forventer af dig
Du har en pædagogisk uddannelsesbaggrund og solid praksiserfaring fra skole- eller fritidspædagogisk arbejde. Du har en stærk forståelse for arbejdet med inkluderende læringsmiljøer og et indgående kendskab til deltagelsesdidaktik, som du formår at omsætte til konkret praksis.
Du er en tydelig og anerkendende kommunikator, der kan skabe tillid og samarbejde på tværs af faggrupper. Samtidig kan du arbejde selvstændigt, tage initiativ og drive udviklingsprocesser med blik for både helhed og detaljer.
Vi forventer, at du har erfaring med eller mod på at vejlede og sparre med teams samt bidrage til udarbejdelse og kvalificering af pædagogiske handleplaner. Du er nysgerrig på praksis, reflekterende i din tilgang og motiveret for at gøre en forskel for flere børn og unges deltagelse i lokale fællesskaber.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en 2-årig projektstilling. Stillingen er 30 timer
Ansøgningsfrist
8. juni 2026
Samtaler forventes afholdt
11. juni 2026
Har du lyst til at vide mere?
Så skriv gerne en mail til viceskoleleder Malene Lebech på mlebe@vejle.dk – så ringes du op.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skibet Skole, Jennumvej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6396684c-f464-46c6-af9f-129da9d7e34e