BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med på holdet, der er med til at sikre nye behandlingstilbud til den fremtidige onkologiske patient? Så er her en oplagt mulighed for at afprøve dig selv og blive udviklet fagligt og personligt.
Vi søger en kollega, der vil koordinere og sikre høj kvalitet i patientforløbene i et stort tarmscreeningsprojekt, der kan medtage ca. 2000 patienter.
Stillingen er på fuldtid, tidsbegrænset til 1 år dog med mulighed for forlængelse, og ønskes besat snarest.
Om os
Vi er en dynamisk og spændende enhed under Onkologisk Afdeling, som er i en rivende udvikling. Vi beskæftiger os med kliniske forsøg inden for kræftbehandling og medvirker til udvikling og implementering af nye behandlingstilbud til onkologiske patienter.
Vores team består af erfarne projektsygeplejersker, en biostatistiker, projektledere, en data scientist og en forskningssekretær.
Hos os er kulturen drevet af høj faglig ekspertise, dialog og samarbejde på tværs af alle niveauer.
Sammen med vores læger og sygeplejersker stræber vi efter at levere resultater af højeste kvalitet inden for vores primære forskningsområder, herunder bryst-, lunge-, underlivs-, mave-/tarm- og prostatakræft.
Dine opgaver inkluderer:
- Planlægge og koordinere praktiske opgaver i relation til det konkrete projekt.
- Telefonisk kontakt til patienter der indgår i studiet.
- Være medansvarlig for at projektet gennemføres efter gældende kvalitetskrav og retningslinjerne for ”Good Clinical Practice”.
- Være medansvarlig for indsamling og rapportering af data.
- Sikre udførelse af praktiske og administrative opgaver ved opstart.
- Samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere.
- Undervise og supervisere.
- Medansvar for tilrettelæggelse og koordinering af patientens forløb på den mest hensigtsmæssige måde.
Vi præsenterer en ideel kandidatprofil nedenfor, men vi opfordrer alle, uanset erfaring, til at overveje at ansøge.
- Har bred sygeplejefaglig erfaring, gerne inden for det onkologiske speciale.
- Har evne og vilje til at arbejde systematisk, kritisk analyserende og selvreflekterende.
- Har gode kommunikationsevner og pædagogisk sans.
- Har evne og vilje til at være loyal over for trufne beslutninger.
- Kan samarbejde på tværs af afdelinger og faggrupper
- Har gode engelskkundskaber
- Besidder relevante IT-kompetencer bl.a. Office pakken på brugerniveau
- Erfaring med projektarbejde
- Autorisation som sygeplejerske (et krav)
Klar til at tage det næste skridt i din karriere?
Ansøg nu for at blive en del af vores team og vær med til at gøre en forskel inden for klinisk forskning og patientbehandling. Vi ser frem til at byde dig velkommen ombord på vores spændende rejse mod at udvikle dette område.
Arbejdet foregår primært i dagtimerne på hverdage. Der kan være arbejdsopgaver og møder, som ligger efter 15.30. Løn og ansættelse ifølge overenskomst med DSR.
Yderligere oplysninger:
Kontakt oversygeplejerske Monica Tronhjem, på tlf. 79 40 60 39.
Ansøgningen sendes til oversygeplejerske Monica Tronhjem, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus, Beriderbakken 4, 7100 Vejle.
Ansøgningsfrist 25. marts 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013037