BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du jurist og brænder du for almen kontraktret i samspil med sundhedsområdet og forvaltningsret? Kan du formulere dig præcist på skrift, og har du lyst til at arbejde med alle tænkelige aspekter af juraen i sundhedsvæsenet? Så har vi den rigtige stilling til dig i Regionssekretariat og Jura, som er centralt placeret i regionshuset i Vejle
Regionssekretariat og jura er en afdeling, som består af to teams. Det ene team betjener Regionsrådet og direktionen. Det andet team, Team Jura, varetager en meget bred vifte af juridiske rådgivnings – og sagsbehandlingsopgaver i forhold til alle regionens områder, hvor sundhedsområdet fylder mest, herunder udbetaling af patienterstatning, vurdering af forældreegnethed i forbindelse med ansøgning om tilladelse til fertilitetsbehandling, sekretariatsbetjening af De Videnskabsetiske Komiteer, sekretariatsbetjening af Abortsamrådet og førelse af retssager om tvang inden for psykiatrien. Teamet yder herudover rådgivning og sagsbehandler inden for en lang række andre områder, herunder kontrakt – og erstatningsforhold, retssagsbehandling, psykiatrien og somatikken, sociale institutioner, tilsyns – og ombudsmandssager, tvister, handel med fast ejendom m.v.
Vi søger en ny jurist kollega i Team Jura som kan rådgive om almen kontraktret i bredeste forstand, det vil sige kan rådgive om myndighedsfuldmagten, forskerkontrakter, øvrige kontrakt – og erstatningsforhold, handel med fast ejendom, erhvervslejeret og alle andre tænkelige juridiske områder inden for sundhedsvæsenet. Der er tale om juridiske områder, som vi ikke nødvendigvis tidligere har rådgivet om, fordi den givne sag fordrer indsigt i speciel jura; det kunne for eksempel være international havret, immaterialret eller specialstrafferet. Disse specielle rådgivningssager opstår løbende inden for Team Juras egne sagsområder, men i lige så høj grad i sager, hvor regionens øvrige stabe og sygehuse, vores ledelse og/eller vores regionsrådspolitikere beder om vores juridiske rådgivning.
I de perioder, hvor der ikke indkommer sager inden for almen kontraktret, skal du beskæftige dig med sager inden for de øvrige sagsområder, som vi varetager i Team Jura. I sådanne perioder vil du for eksempel skulle beskæftige dig med sager om patienterstatning, journalforskning, retssager, undervisning m.v., afhængig af sags tilgangen på de øvrige sagsområder i Team Jura og ressourcesituationen i teamet i øvrigt.
Du vil således komme til at beskæftige dig med en bred vifte af juridiske opgaver, og du skal trives og udvikle dig ved at beskæftige dig med juridiske områder, som helt afhænger af opgaven, som varierer fra opgave til opgave, og som du måske ikke har beskæftiget dig med tidligere. Dine primære opgaver vil være rådgivning inden for almen kontraktret og myndighedsfuldmagten. Du skal løse opgaverne i et tæt samarbejde med afdelingens – og regionens øvrige medarbejdere, juristerne og chefjuristen, men du er specialisten på dine sagsområder. Vi er 18 jurister i Team Jura.
Vi er en afdeling med et højt ambitionsniveau, et stort engagement og en høj trivsel. Vi har kolleger med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og i alle aldre, og vi er en travl og en dynamisk arbejdsplads med en humoristisk og uformel omgangstone.
Det er vigtigt for os at sikre rammerne for et godt arbejds- og privatliv med mulighed for fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og gode arbejdsvilkår, herunder gode muligheder for faglig udvikling.
Hvem er du?
Du er jurist og har interesse og erfaring inden for almen kontraktret. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har advokatbaggrund.
Vi ser desuden gerne, at du:
- har gode formuleringsevner, og kan omsætte juridiske perspektiver og fagterminologi så det bliver forståeligt for ikke-jurister
- er serviceminded
- er detaljeorienteret og analytisk i din opgavetilgang
- trives i en omskiftelig hverdag
- arbejder selvstændigt, men er samtidig en holdspiller, der kan indgå i et tæt medspil med dine kolleger
- er yderst kvalitetsbevidst og kan løse de givne opgaver til tiden på et højt fagligt niveau
- har gode kommunikationsevner og gode samarbejdsevner.
Region Syddanmark er med sine ca. 25.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser. Forretningsområderne dækker sundhed, psykiatri- og socialområdet samt regional udvikling. Region Syddanmark har en sund økonomi og balance i budgettet, og det er med til at skabe gode rammer for et godt arbejdsmiljø.
Regionshuset i Vejle har ca. 800 medarbejdere. Stillingen er placeret i afdelingen Regionssekretariat og Jura, som består af 40 medarbejdere, der varetager opgaver inden for tre hovedområder: Politisk betjening, ledelsesbetjening og juridisk bistand.
Vi vægter høj faglighed, arbejdsglæde og trivsel højt i hverdagen. Vi har en positiv og uformel omgangstone.
Vi har i det daglige fokus på at skabe en god balance mellem arbejde og privatliv. Vi lægger også vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver.
Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.
Du vil blive ansat som juridisk specialkonsulent.
Tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. december 2023.
Arbejdsstedet er Regionshuset, Damhaven 12, Vejle.
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte:
Leder af juridisk team og chefjurist Vickie A.V. Foged tlf. 29 20 11 05, eller mail: vickie.foged@rsyd.dk
Ansøgningsfristen er søndag den 8. oktober 2023.
Vi holder første samtalerunde onsdag den 11. oktober 2023 og eventuel anden samtalerunde fredag den 13. oktober 2023. En eventuel anden samtalerunde vil tage udgangspunkt i en case.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226493&DepartmentId=5563&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908561