BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med regnskab i en af Danmarks største kommuner? Så er Vejle Kommune det rette sted for dig. Vi sørger en dygtig og engageret regnskabskonsulent til vores regnskabsafdeling som skal være med til at sikre og fastholde en korrekt og effek-tiv økonomistyring i kommunen.
Regnskabsafdelingen har gennem en længere periode arbejdet med at gentænke de økonomiske kontroller for Vejle Kommune. Vi arbejder med beskrivelser af de enkel-te retningslinjer ud fra en risikobaseret tilgang, og er på baggrund heraf lige på trap-perne med det nye økonomiske ledelsestilsyn for hele Vejle Kommune. Efter planen bliver det præsenteret og igangsat i efteråret 2023.
Dine primære opgaver vil være at sikre, at vi har et godt og velfungerende kontrolmil-jø. Dette både i forhold til det økonomiske ledelsestilsyn, og i forhold til alle de interne kontroller, f.eks. bilagskontrol, kontrol af Eurocard, kontrol af bruger med særlige ret-tigheder, lønkontrol m.fl.
Du vil også deltage i decentrale revisionsbesøg og foretage uanmeldte kasseeftersyn.
Regnskabsafdelingen har en vigtig rolle i at sikre korrekt momshåndtering, og du vil derfor skulle rådgive og vejlede omkring momsproblematikker og momsspørgsmål. Hvis du ikke fra starten har disse kompetencer, så skal du have evnerne og lysten til at dygtiggøre dig på området.
Der vil desuden også være en lang række andre regnskabsmæssige opgaver du skal varetage. Det vil f.eks. være deltagelse i den årlige regnskabsudarbejdelse, afstem-ninger og kvalitetssikring heraf, indberetning af A-skat, Indberetning af E-indkomst m.m.
Du skal være indstillet på at være fleksibel i forhold til både opgaver og deadlines, men du vil også i stort omfang selv have mulighed for at sætte dit præg på indholdet af stil-lingen – afhængigt af dine kompetencer.
I Vejle Kommune har vi en ambition om at være den bedste og meste effektivt drevne kommune i Danmark. Vi bestræber os på at yde en god service på alle henvendelser, og er proaktive i forhold til at udvikle regnskabsfunktionen både internt og eksternt, og dermed sikre den bedste økonomistyring af kommunen.
Der vil være et tæt samarbejde på tværs i Regnskabsafdelingen, og med de øvrige fagforvaltninger i Vejle Kommune.
Vi forventer af dig
Vi søger efter en kollega, der både er faglig dygtig, har gode samarbejdsevner og øn-sker at bidrage til det sociale fællesskab i teamet og afdelingen.
Vi forventer, at du med din faglighed er med til at sikre høj kvalitet i den daglige drift. Du trives med mange varierende opgaver – store som små - og er god til at se nye løsninger og muligheder for at forbedre arbejdsgange.
Vi forudsætter, at du er talstærk, erfaren bruger i Excel, og generelt har gode IT-færdigheder.
Det forudsættes, at du har en økonomisk eller regnskabsmæssig uddannelse. Vi fore-stiller os du har nogle års erfaring fra en lignende stilling - gerne fra et revisionskontor eller fra en kommune, hvor du har arbejdet med kommunalt regnskab.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
• Har viljen og gejsten til at være med til at udvikle afdelingen sammen med os.
• Er faglig ambitiøs og tager ansvar for både egne opgaver, men også for den samlede opgaveløsning.
• Har gode analytiske evner og arbejder disciplineret med dine opgaver.
• Kan tilrettelægge arbejdsdagen selvstændigt, og evner samtidig at koordinere med dine øvrige kollegaer.
• Er faglig nysgerrig og optaget af at tilegne dig ny viden.
• Er positiv, har et godt humør og bidrager til den gode trivsel.
Vi tilbyder dig
En fast stilling på 37 timer med spændende og udfordrende opgaver. Et godt og uformelt arbejdsmiljø med de øvrige kollegaer i Regnskabsafdelingen. Du kan se frem til at blive en del af en arbejdsplads, hvor omgangstonen er uhøjtidelig og humoristisk. En arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden, og er klar til at tage arbejdshandskerne på, uanset om opgaven er stor eller lille.
Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. august 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.
Om os
Regnskabsafdelingen med i alt 29 ansatte er opdelt i mindre teams med nogle klare opgavefælleskaber. Afdelingen er organisatorisk placeret under Økonomi i Økonomi- & Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Flere oplysninger
Flere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingsleder Johnny Olesen på telefon 20574759 eller på mail joole@vejle.dk
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 7. juni 2023
Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag den 13. juni 2023
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=82561d72)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Skolegade, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=82561d72&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835979