Rutineret regnskabsassistent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du bred erfaring med opgaverne indenfor bogholderi og regnskab, og kunne du tænke dig en stilling, hvor du kommer tæt på forretningen? Så er du måske vores nye regnskabsassistent.  

Om jobbet

Du bliver en del af økonomiafdelingen på hovedkontoret i Vejle, hvor du vil arbejde sammen med 12 inspirerende kollegaer. Vi er et solidt team af medarbejdere, der har et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi vægter det gode kollegaskab højt. Vi tillægger vidensdeling og kollegial støtte afgørende værdi. Vi samarbejder og sparrer med hinanden på kryds og tværs af opgaver og fagligheder.    

Du indgår i vores interne regnskabsteam, der bl.a. har følgende opgaver:

  • Bogføring af daglige ind- og udbetalinger
  • Daglige betalinger
  • Bogføring af købsfakturaer
  • Diverse salgsfakturering og fordeling af omkostninger
  • Afstemning af bank, mellemregninger m.v.
  • Bogføring og håndtering af PBS opkrævninger
  • Bogføring af løn fra vores lønafdeling
  • Afregning af moms, skat m.v.
  • Budget i samarbejde med ledelsen

Om dig

Som person er det vigtigt, at du har lyst til at være en del af et større team og bidrage til, at teamet trives og performer. Derudover elsker du, at:

  • der er fart på opgaverne, som kræver, at du er struktureret og har overblik
  • tage ansvar for opgaverne
  • indgå aktivt i løsningen af fælles opgaver, selvom du har ansvaret for "egne" områder.

Du kommer fra en lignende alsidig stilling, hvorfra du har fået god og bred erfaring med diverse bogholderi- og regnskabsopgaver.

Det er et krav, at du har erfaring med at arbejde i ERP og Excel. 

Vi tilbyder

Som vores nye kollega kan du forvente at blive budt velkommen i et fællesskab, hvor ordentlighed og respekt for det enkelte menneske ligger os på sinde. Vi vægter et godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor du får frihed under ansvar og indflydelse på opgaveløsningen.

Stillingen er en fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer, men er du den rigtige til opgaven og ønsker en kortere arbejdsuge, finder vi også ud af det. Hurtig tiltrædelse ønskes om muligt.

Løn- og arbejdsvilkår i henhold til kvalifikationer og under HK overenskomst.

Dit arbejdssted er vores hovedkontor i Vejle, Skomagervej 11. 

Hvis du har lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomidirektør Per Kampmann på tlf.: 5150 9883

Ansøgningsfristen er den 15. juli 2023, men ansøgninger behandles løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Danske Diakonhjem opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.  

Om os

Danske Diakonhjem har eksisteret siden 1958 og er landets største ikke-kommunale udbyder af pleje og omsorg på plejehjem og bofællesskaber. Vi er en landsdækkende selvejende non-profit-organisation, og vores mål er at levere hjemlig, hjertevarm og respektfuld pleje og omsorg. Vi driver og administrer i øjeblikket 85 HJEM og er ca. 4.500 medarbejdere. På hovedkontoret i Vejle er vi knapt 50 ansatte.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Danske Diakonhjem, Skomagervej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/rks3tg/danske-diakonhjem/3hf23k/rutineret-regnskabsassistent

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851917

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet