Sanglærer søges til Vejle Musik- og Kulturskole med fokus på klassisk og rytmisk sangundervisning

dato

Vejle Musik- og Kulturskole søger en sanglærer, der kan undervise i klassisk (og også gerne rytmisk) sang. Har du lyst til at arbejde med både individuel undervisning og holdsang? Så er det måske dig, vi søger!

Tiltrædelse 1. august 2025

Sanglærer: 8,00/37,00, med mulighed for udvidelse

Vi søger en engageret og dygtig sanglærer, der brænder for at undervise børn og unge. Stillingen indeholder både soloundervisning og holdsang. Vi lægger vægt på, at du kan skabe et trygt og inspirerende læringsmiljø, hvor eleverne får mulighed for at udvikle deres sangteknik, musikalitet og glæde ved sangen.

Dine opgaver bliver at planlægge og gennemføre undervisningen. Derudover vil du deltage i koncerter, projekter og andre arrangementer sammen med eleverne.
Du skal have lyst til at samarbejde med både kolleger, ledelse og forældre – og være god til at indgå i fællesskabet omkring elevernes udvikling.

Undervisningen foregår decentralt på skoler i Vejle Kommune.

Vi forventer, at:
* Du har en relevant videregående uddannelse som musikunderviser fra uni-versitet, konservatorie el. lign.
* Du har gode samarbejdsevner og stærke relationskompetencer.
* Du er fagligt kompetent og nysgerrig på egen praksis og den enkelte elevs læringsudbytte.
* Du bidrager positivt og anerkendende og sætter arbejdsglæde og dialog højt på din dagsorden.
* Du er åben for feedback og vil tage ansvar for et godt arbejdsmiljø.
* Du kan arbejde tæt sammen i team med kollegaer.
* Du er imødekommende og vil aktivt indgå i samarbejde med forældre, elever, kollegaer og ledelse.

Vi tilbyder:
* En spændende arbejdsplads med høj faglighed og kompetente engagere-de kollegaer.
* En arbejdsplads der vægter kommunikation og samarbejde højt.
* En arbejdsplads præget af et stærkt kollegialt fællesskab og samarbej-de.
* En arbejdsplads hvor sparring med kollegaer og ledelse er et vigtigt ele-ment i hverdagen.
* En arbejdsplads som er i konstant udvikling.

Ansøgningsfrist
Den 15. juni 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 20. juni 2025. Ud over samtalen vil vi gerne høre dig synge en valgfri sang (ca. 4 - 6 min.) og opleve dig undervise (ca. 15 – 20 min.), en af musikskolens sangelever, der del-tager som ”kanin”.

Ansættelsesvilkår
Løn i h.t. overenskomst mellem KL og FMM

Om os
Musik- og Kulturskolen ligger i Danmarks 5. største kommune. Der er undervisning både i selve Vejle by samt i centerbyerne Børkop, Egtved, Give og Jelling og på skoler i kom-munen, hvor der er tilstrækkeligt elevgrundlag.

Flere oplysninger
Kontakt souschef Tanja Sigsgaard Schmidt - 2362 3869 (tassc@vejle.dk) eller
Musik- og Kulturskolechef Michael Brock Pedersen - 2184 4088 (miped@vejle.dk)

Link til egen hjemmeside:
Du kan læse mere om os på www.musikogkulturskolen.vejle.dk

Børneattest
Vi indhenter børneattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Musikskolen, Ved Sønderåen, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/cbf6f621-d66a-46fc-bea5-ddede560317e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook