Screeningssygeplejerske til Center for Social Rehabilitering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Brænder du for at gøre en forskel for udsatte menneskers somatiske helbred? Og vil du have en arbejdsdag, præget af høj faglighed, hvor du samarbejder med borgerne i at mestre deres eget liv og helbred med udgangspunkt i deres ønsker, håb og drømme?
Screeningssygeplejeteamet søger en sygeplejerske til et barselsvikariat på 32 t/ugl. med ansættelse pr. 1. maj 2024 eller efter aftale.


Screeningssygeplejerskerne er en del af Center for Social Rehabilitering i Vejle Kommune, som er et tilbud til borgere, som bor i egen bolig og har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer.

Vi tror på, at samarbejde og faglighed går hånd i hånd, derfor skal du være indstillet på at kunne begå dig både fagligt og samarbejde tværprofessionelt.

Vi arbejder ud fra strategiplanen "Sammen om livsmestring", der kan tilgås fra opslaget her. Strategien viser vejen til at skabe social værdi for de mennesker, vi samarbejder med og som vi understøtter i deres livsmestring, samt ønsker, håb og drømme for livet.
 Om jobbet
Screeningssygeplejeteamet er et specialiseret opsøgende sygeplejersketeam, bestående af 2 sygeplejersker, der er en del af Vejle Kommunes forebyggende tilbud til borgere med psykisk sårbarhed, misbrug og handicap.

Vi foretager blandt andet sundhedssamtaler, der screener borgerne for somatisk sygdom. Dette gøres via en struktureret samtale, hvor der spørges ind til borgerens somatiske tilstand og udfordringer, derudover måles der værdier og slutteligt udarbejdes en skriftlig konklusion med anbefalinger, som borgeren får tilsendt.

Vi samarbejder med borgeren om de tiltag der skal til, for at sikre udredning og behandling, herunder kontakt til relevante samarbejdspartnere.

Vi følger, i de tilfælde hvor det skønnes nødvendigt, borgeren til videre udredning ved blandt andet egen læge, sygehus eller andre instanser, for at sikre den sundhedsfaglige koordination. Er borgeren tilknyttet en pædagogisk vejleder i CSR, foregår indsatserne altid i et tæt samarbejde mellem borgeren, den pædagogiske vejleder og screeningssygeplejersken.

Derudover laver vi også sundhedstjek, på de borgere der benytter sig af de uvisiterede væresteder, i hele kommunen.
 Kvalifikationer og kompetencer vi søger:
 

  • Du har en uddannelse som sygeplejerske
  • Du har erfaring med et eller flere af følgende områder: somatisk afsnit, hjemmesygepleje, psykiatrisk afsnit, socialpsykiatri eller rusmiddelbehandling
  • Du har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til borgerne
  • Du har gode kommunikations - og samarbejdsevner, så du formidler på en klar og tydelig, men ligeværdig måde, til borgeren og andre fagpersoner i et professionelt arbejdsfællesskab
  • Du mestrer skriftlig og mundtlig formidling og opfølgning
  • Du kan arbejde selvstændig, ansvarsbevidst og kan tage ansvar for egne og fælles beslutninger
  • Du trives med at arbejde fleksibelt og tværfagligt i en stor organisation i udvikling
  • Du kan arbejde selvtilrettelæggende, hvor tillid til din planlægning af din tid og arbejdsopgaver, er en forudsætning for at lykkes
  • Du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
 Om os
Medarbejderne i centeret har primært en pædagogisk-, socialfaglig- eller en sundhedsuddannelse. Derudover er der administrative medarbejdere og et afdelingslederteam. Medarbejderne er specialiserede i teams inden for ADHD/autisme, erhvervet hjerneskadede, spiseforstyrrelser, opsøgende sygepleje, psykiatri og udviklingshandicaps.

Du bliver en del af et lille team, hvor I er to sygeplejersker, men hvor I deler kontor med de opsøgende medarbejdere og mentorer. Der er højt til loftet og plads til humor og begejstring. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor du har mulighed for at få intern faglig sparring. Vi arbejder ud fra Vejle Kommunes personalepolitiske værdier.
 Vi tilbyder dig
  • Kontinuerlig supervision fra ekstern supervisor, ligesom vi internt i organisationen arbejder med begrebet Åbent Universitet, hvor vi vidensdeler på tværs og med sparring fra organisationens interne fageksperter
  • Tæt samarbejde og sparring med den anden sygeplejerske i teamet, samt med de opsøgende medarbejdere
  • Mulighed for at gøre en forskel for udsatte menneskers somatiske helbred
  • Faglige udfordringer med mulighed for udvikling
  • Et lille team der vægter trivsel og arbejdsglæde højt

Ansættelsesvilkår

Du har base i sundhedshuset i Vejle, men vil få hele Vejle Kommune som arbejdsplads og vil arbejde på tværs af Socialpsykiatri, Væresteder, Vejle RusmiddelCenter og Handicap, herunder ADHD, erhvervet hjerneskade, autisme mm. I praksis vil du komme til at arbejde på flere matrikler og i borgerens eget hjem.
Du skal derfor have kørekort og der køres som udgangspunkt i centrets biler.

Der er tale om et barselsvikariat med tiltrædelse 1. maj 2024 eller efter aftale.

Den ugentlige arbejdstid er 32 timer pr. uge og er fortrinsvis mellem kl. 8-18 på hverdage.
Stillingen er selvtilrettelæggende, hvilket betyder, at du tilrettelægger din arbejdsuge inden for normal arbejdstid i hverdagene.

Du bliver lønplaceret efter gældende overenskomst.
 Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist d. 7. marts 2024.

Samtalerne vil foregå d. 13. marts 2024 i Sundhedshuset, Vestre Engvej 51, 4. sal, 7100 Vejle.

Vi glæder os til at høre fra dig.
 Har du lyst til at vide mere?
Så kan du kontakte enten, afdelingsleder Helle Holst på mail: herot@vejle.dk eller telefon: 30 35 07 25 frem til d. 01.03.24
eller afdelingsleder Maria Grundt Erlandsen på mail: mager@vejle.dk eller telefon: 20 26 96 41.

Du kan også kontakte en af sygeplejerskerne fra teamet:
Louise Maigaard på 23657263 eller
Astrid Kyed Stelzner på 51386451

Du kan også se mere om os i videoen her:
https://dreambroker.com/channel/snc64xis/6wpi89l6?quality=1080p

Her kan du læse vores strategiplan

Eller se mere på vores LinkedIn-side: https://www.linkedin.com/company/center-for-social-rehabilitering
Du kan også se Vejle Kommunes personalepolitiske værdier her: https://www.vejle.dk/job/job-hos-os/om-at-vaere-ansat/personalepolitik/ og vedhæftet til opslaget er centrets strategiplan.
Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c5177a25)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Vestre Engvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990394

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook