Selvstændig driftsleder til DAO i Vejle

Profilbillede
dato

Jobbet

Trives du i natarbejde og med stort ansvar? Og vil du nå i mål med dagens leveringer og udvikle dine ledelses- og koordineringsevner i en af Danmarks største logistikvirksomheder?

Vi tilbyder

  • En fast fuldtidsstilling i en stor virksomhed i vækst
  • En konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer
  • Spændende ansvar og natarbejde

Som driftsleder hos DAO i Vejle har du ansvaret for den daglige drift samt optimering og kvalitetssikring af dine medarbejdere, procedure og mål i dit distributionscenter.

Din hverdag vil være præget af koordinering af driften, medarbejdernes performance og trivsel og et godt arbejdsmiljø samt administrative opgaver. Vi lægger stor vægt på, at driftslederen er synlig blandt personalet for at skabe værdi og tydelig ledelse. Din arbejdsgang vil derfor foregå på distributionscentret i Vejle, hvor du selvstændigt strukturerer din arbejdsdag(nat) ud fra virksomhedens og egne mål. Dine primære arbejdsopgaver vil derfor være:

  • At tilrettelægge og koordinere den daglige drift og sikre rettidig levering
  • Daglig administration og økonomistyring, herunder: budget, rapporteringer, lønudbetalinger, bogføring, Timegodkendelse mm.
  • Håndtere reklamationer i henhold til rammer og standarder
  • Medarbejderansvar: Oplæring, træning, trivsel, daglig drift, kommunikation og opfølgning

Dette gøres i tæt samarbejde med din nærmeste Senior driftsleder, Regionschefen og de øvrige driftsledere samt administrationen, der tager over for driften i dagtimerne.

Profilen

En selvstændig, omstillingsparat og menneskelig driftsleder

Har du en selvstændig købmand gemt i maven – så er stillingen måske noget for dig! Der er nemlig en stor selvstændighed forbundet med stillingen som driftsleder og du skal derfor trives i at være selvkørende og drive din egen forretning.

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men du har med fordel erfaring inden for logistikbranchen og gerne med ledelse og koordinering af drift og medarbejdere. Vi søger dig, der trives i nattearbejde og i et arbejdsmiljø, der er præget af deadlines, koordinering og tempo. Vigtigst er, at du som person er du drevet af at sikre, at du og dine medarbejder når jeres mål – og med skarpe kommunikations- og formidlingsevner kan du sikre et godt, udviklende og produktivt arbejdsmiljø.

Som person besidder du forhåbentlig et skarpt overblik og stor sans for struktur og koordinering, som sikrer rettidig og korrekte leveringer.

Derudover ser vi gerne, at du kan nikke genkende til flere af følgende punkter:

  • Har flair for it og god forståelse for systemer og processer
  • Er detaljeorienteret og sørger for, at leverancen lever op til standarder
  • God til at guide medarbejdere og lære fra sig

Det er en forudsætning for stillingen, at du behersker engelsk professionelt i skrift og på tale, da kommunikationen med en stor del af medarbejderne vil foregå på engelsk. Derudover er det bestemt en fordel, at du ligeledes behersker dansk, som vil understøtte dialogen med kolleger.

Praktisk

Opstart: Vi søger en, der kan starte snarest muligt og se sig selv i en fast, spændende og udviklende stilling.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling, hvor du ansættes hos DAO.

Arbejdspladsen er beliggende i Vejle på adressen: Islandsvej 1, 7100 Vejle.

Løn: Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, som afhænger af erfaring og kompetencer.

Ansøg

Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send din ansøgning og CV afsted. Moment varetager den indledende proces, og du vil derfor, i første omgang, blive kontaktet af Moment, hvis vi ønsker at tage dig videre i proces.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Moment A/S, Rytoften, 8210 Aarhus V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032474

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet