Serie 1: VB-comeback skaffede dem det ene point

Der var et øjebliks stilhed til mindet om klubmanden Finn Larsen, der var afgået ved døden weekenden forinden (Foto: B. Rasmussen)
Profilbillede
dato

VB Parken lagde græs til lørdagens opgør, da mandskabet fra Vejle B mødte ASA, Aarhus i en sand styrkeprøve på hjemmebane. VB-spillerne var iført sørgebind, i forbindelse med at klubmanden, Finn Larsen, var afgået ved døden sidste lørdag. 

Det virkede også til, at VB lige skulle i gang i lørdagens opgør. Det lykkedes dem at banke fire mål i kassen, men alligevel måtte de desværre nøjes med det ene point. Træner Brian Rasmussen forklarer, at VB-mandskabet spillede halvlegene som nat og dag:

“Kæmpe forskel på vores to halvlege. Vi spiller en dårlig og inspireret 1. halvleg, hvor vi igen giver alt for meget væk defensivt, men offensivt producerer det der skal til for at score flere mål, eksempelvis et hovedstød og skud på stolpen.

Kampen viste en jævnbyrdighed mellem VB og ASA på dagen, hvilket giver plads til forbedringer, ifølge Brian Rasmussen.

“Paratheden fra start skal forbedres betydeligt, så vi ikke igen, igen skal jagte for at få sejren.”

Det uafgjorte resultat betyder, at Vejle Boldklub noterer ét enkelt point på kontoen. Fra kampen fremhæver Rasmussen dog også en række gode præstationer.

“Marcus Andersen og tilbagevendte Mads Eskildsen spillede fornemt. Muhammed Akif var også god som en med hans to mål, samt som en god opspilsstation.”

VB spiller igen på torsdag den 13. oktober, hvor de møder Stensballe IK på VB Parken med kickoff klokken 18:30.

Kampens resultat: 4-4
Række: Herrer Serie 1

Mål
13'0-1
23'1-1Muhammed Akif
29'1-2
34'1-3
65'2-3Patrick Rasmussen
74'2-4
82'3-4Muhammed Akif
88'4-4Younes Benchaou

Kilde: Træner Brian Rasmussen, Vejle B - Herrer Serie 1

Seneste på facebook