Serie 1: VB misser oprykningen i denne sæson

Foto: B. Rasmussen
Profilbillede
dato

Søndagens møde mellem Vejle Boldklub og Stavtrup IF på VB Parken bød på en 5-0-sejr til hjemmeholdet, og dermed gjorde VB hvad der var krævet af dem.

Desværre betød resultater andetsteds, at VB glipper muligheden for oprykning. Træner Brian Rasmussen giver sin umiddelbare reaktion på søndagens kamp:

“Vi gjorde vores til at slutte på andenpladsen, med en sikker sejr på 5-0. Men vi havde brug for, at Hasle tabte deres kamp mod ASA. Desværre vandt Hasle, og vi sluttede desværre som 3’er, og er derfor uden mulighed for at spille oprykningsspil i denne omgang.”

Hasle Boldklub hentede nemlig en sikker 1-4-sejr i deres kamp, og dermed var det ovre for VB. Men det ændrer ikke ved, at de rødblusede gjorde alt hvad de kunne, og det fortjener ros:

“Vi jagtede en 5-målssejr for at gøre vores, og det lykkedes,” lyder det fra Brian Rasmussen.

Derudover fremhæver Rasmussen flere spillere, der imponerede ham i Vejles sidste kamp i sæsonen.

“Emil Toft var igen banens bedste, sammen med den tredobbelte målscorer, Patrick Rasmussen.”

Kampens resultat: 5-0 til Vejle B
Række: Herrer Serie 1

Mål
5'1-0Patrick Rasmussen
11'2-0Patrick Rasmussen
71'3-0Patrick Rasmussen
73'4-0Simon Aas
88'5-0Waris Faghir

Kilde: Træner Brian Rasmussen, Vejle B - Herrer Serie 1

Seneste på facebook