Servicetømrer til selvstændige opgaver i Vejle hos Raunstrup Bygningsservice

dato

Vil du bruge dit håndværk dér, hvor kvalitet, ansvar og kundekontakt hænger naturligt sammen.
Hos Raunstrup Bygningsservice A/S oplever vi stor efterspørgsel – og derfor søger vi en servicetømrer til faste opgaver i og omkring Vejle.

Du får en hverdag med selvstændige opgaver, direkte kontakt til kunder og et stærkt fællesskab af dygtige kollegaer, som tager stolthed i godt håndværk. Hvis du motiveres af frihed under ansvar, variation i opgaverne og ønsket om at levere løsninger, der skaber værdi for kunderne, så er det her jobbet for dig.

Vi tilbyder:

  • Job i et velrenommeret firma, hvor dine kollegaer er et team med meget forskellige erfaringer

  • Fast servicebil, fuld udstyret med værktøj

  • Løn efter kvalifikationer

  • Fuldt dækkende sundhedsordning, med hurtig diagnose/hjælp

  • Løbende fælles tømrermøder, med informationer fra kollegaer/leder

  • Nyt arbejdstøj med firmalogo

  • Selvstændige service- og reparationsopgaver

  • God og uhøjtidelig omgangstone

En typisk hverdag kunne se sådan ud:

”Du kører hjemmefra i din servicebil direkte ud til kunden, skifter et vindue og en terrassedør efter et indbrudsforsøg. Senere samme dag kører du selv videre ud til en vandskade, hvor der skal lægges nyt gulv i stuen.”

Vi forventer du er:

  • Uddannet tømrer med flere års erfaring

  • Servicemindet og omstillingsparat     

  • Løsningsorienteret og positiv, samt tager ansvar for dine opgaver

  • Klar til mange opgaver af kort og mellemlang varighed

  • Velformuleret overfor kunden og øvrige samarbejdspartnere

  • God til at kommunikere på dansk

  • Kvalitetsbevidst med flair for detaljen og finishen i godt håndværksarbejde

  • Indstillet på at bruge en tablet i dit daglige arbejde

Sådan søger du

Send din ansøgning hurtigst muligt – vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Ved jobsamtalen vil vi bede om at få forevist en straffeattest.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Rasmus Andersen på mobil 20 43 41 63.

Raunstrup ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer alle kvalificerede til at søge.

Raunstrup Bygningsservice A/S er en del af Raunstrup A/S, som er en moderne og nytænkende landsdækkende byggekoncern med mere end 500 ansatte og afdelinger i Aarhus, Randers, Silkeborg, Vejle, Odense, Glostrup, Aalborg, Ringsted og Esbjerg. Virksomheden blev grundlagt i 1967 af Ove Glerup som Raunstrup Tømrer- og Snedkerforretning i Raunstrup, syd for Løgstør. Siden da har Raunstrup konstant udviklet sig – ikke mindst gennem opkøb af andre større håndværkervirksomheder. Raunstrups stærke kompetencer indenfor bygningsservice samt total-, hoved- og fagentrepriser, har dannet grundlag for virksomhedens positive udvikling de seneste år.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Raunstrup Bygningsservice A/S, Karetmagervej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/47123764-6bca-45a7-ba6d-b94594c1fa73

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet