Skibet IF vinder stensikkert i Serie 2

Foto: Skibet IF Serie 2 // Henrik Larsen
Profilbillede
dato

Søndag fik Skibet IF besøg af Fredericia KFUM. Her skulle Skibet forsøge at holde sig til i toppen, og det formåede de med fuldt fortjent sejr. Cheftræner, Henrik Larsen, er meget tilfreds med sejren, hvor hun kun har et enkelt kritikpunkt:

"Jeg er tilfreds. En sejr er altid godt! Vi vinder kampen efter total dominans, men vi skal score mange flere mål! Nøj, hvor vi brænder chancer!"

Tre timers søvn er nok
Skibet IF spillede især en rigtig god 1. halvleg. Deres spil med bolden var rigtig godt, og de scorede et par flotte mål. Holdet faldt lidt i 2. halvleg, men kørte den sikkert hjem på rutinen. Især en spiller imponerer Henrik Larsen meget:

"Jesper Blicher er igen pisse god! Efter tre timers søvn ovenpå en arbejdsnat, så går han ind og viser sin klasse. Det er stærkt!"

Resultatet betyder, at Skibet kæmper med om førstepladsen, og den direkte oprykning til Serie 1. Der er ét point mellem Skibet IF og Brande IF.

Kampens resultat: Skibet IF (Serie 2) - Fredericia KFUM 4-1

Kilde: Henrik Larsen, cheftræner

Seneste på facebook