Skole- og SFO-pædagog til indskolingen på Hældagerskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


SAMMEN ER VI BEDRE! Så kort kan det siges. På Hældagerskolen er vores slogan ikke bare noget, der står på brevpapiret. For vi tror på, at vi lykkes bedre med at skabe læring og trivsel for eleverne, når vi er sammen om opgaven. Det er i fællesskabet, at den enkeltes potentialer findes og udvikles – det gælder både for børn og voksne. Vi er stolte af, at vi på skolen har en høj medarbejdertrivsel, en god holdånd og medarbejdere, der alle dagligt gør en positiv forskel for elevernes liv og hverdag.
 Om jobbet
Vi søger en ny årgangspædagog, som brænder for at være i vores indskoling. Stillingen er på 34 timer/uge med timer i både skole og SFO. Stillingen ønskes besat fra 1. august 2023.
Som årgangspædagog i skolen er du med til at skabe muligheder for, at børn lykkes i deres relationer og får deltagelsesmuligheder i fællesskaber. I samarbejde med dine pædagog- og lærerkolleger er du med til at skabe sammenhæng imellem skole og SFO.
Du vil i dette skoleår blive tilknyttet vores kommende 1.årgang og skal varetage understøttende undervisning (alene) i en klasse, og årgangstimertimer, som planlægges og læses i samarbejde med dit team. Dette kan være sociale forløb i klasser, på tværs af klasser i mindre grupper eller lign. Muligheder er der masser af, og dine idéer er velkomne. Vi er optaget af, at børn lærer på en aktiv og spændende måde, både inde og ude af klasserummet. Pædagogerne arbejder i årgangsteams tæt sammen med lærerne i forhold til årgangens trivsel og læring.
I SFO’en har vi et bredt udvalg af aktiviteter med udgangspunkt i Vejle Kommunes fokusområder, børnenes ønsker og personalets kompetencer.
Vi prioriterer en SFO-dag med frihed, hvor barnet selv har stor indflydelse på sammen med deres kammerater omkring, hvad de ønsker at lave på dagen. Her er du en afgørende brik i at byde børnene velkomne med dit nærvær, din interesse i at se børnene og tilbyde trygge rammer og understøtte muligheden for at udvide deres horisonter.
I SFO’en kan børnene bl.a. opleve en Champions League-turnering i fodbold, MGP, et krea-værksted hvor der eksperimenteres med forskellige materialer og redskaber, ozo-botter, wellness, kokkeskole, fodboldgolf, bålhygge, dramaskole, udflugter og meget andet. Kun fantasien sætter grænser.
Vi har også et børneråd. Her bidrager børnene med idéer og tanker omkring den SFO, de er en del af – og får medbestemmelse over fremtiden. Du har rig mulighed for at sætte præg på børnenes dage i samspil med dine kolleger og børnene selv.
 Vi forventer af dig

  • At du er uddannet pædagog – eller er færdiguddannet lige om lidt.
  • At du tror på, at alle børn gør det bedste de kan, og at de lærer og udvikler sig i fællesskab.
  • At du er fagligt kompetent, engageret og motiveret.
  • At du kan skabe gode rammer for det enkelte barns personlige og sociale udvikling.
  • At du har mod på klasseledelse og vil udvikle dig inden for dette.
  • At du har lyst til at være en del af den pædagogiske udvikling i skole og SFO.
  • At du evner at grine, reflektere og sprede arbejdsglæde.
  • At du har evne og vilje til konstruktivt teamsamarbejde i en "vi-kultur".
  • At du er klar til at lave en god SFO-dag for vores børn i forlængelse af skoledagen.
 Vi tilbyder dig
Ansættelse på en skole i god udvikling, hvor der både er engagement og vilje til at lave den bedst mulige skole for børnene og den bedst mulige arbejdsplads for medarbejderne. Vi har gode arbejdsforhold med fast arbejdsplads sammen med dit team, og du vil som nyansat få tilknyttet en mentor. Som personale har man mulighed for at købe frokost, og vi har på skolen et fantastisk trivselsudvalg, som arrangerer sociale begivenheder for at værne om personalets fællesskab.
Vi har desuden en engageret og positiv forældrekreds, som vi ser som en vigtig samarbejdspartner i forhold til elevernes læring og trivsel.
 Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling på 34 timer ugentligt og med tiltrædelse 1. august 2023.
 Om os
  • Hældagerskolen er en stor veldrevet folkeskole med 794elever og 110 medarbejdere. Skolen er tre- og firesporet fra 0.-9. årgang og rummer også en centerafdeling for elever med bevægelseshandicap samt specifikke kognitive vanskeligheder. Der er tilknyttet SFO til skolen med ca. 350 elever.
  • Skolen har meget gode fysiske rammer med skoven som nabo, og inden længe får vi udvidet idrætsfaciliteterne med en ekstra hal.
 Flere oplysninger
Vi vil meget gerne vise dig vores skole og SFO, og du er velkommen til at kontakte pædagogisk afdelingsleder for 0.-2. klasse og SFO, Lene Aggerholm, eller Jamie Møller, daglig leder af SFO og førskolen, hvis du har uddybende spørgsmål eller har lyst til at hilse på os, inden du søger stillingen.

Lene Aggerholm på tlf. 2371 1381 eller på e-mail legag@vejle.dk
Jamie Møller på tlf. 2012 8242 eller på e-mail jammo@vejle.dk

Du kan også læse og se mere om os på www.aula.hældagerskolen.dk
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 21. juni 2023. Samtaler holdes den 26.juni 2023.
 Attester
Vi indhenter altid børneattest og offentlig straffeattest i forbindelse med ansættelser.
 
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=29b05bed)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Nørremarksvej, 7120 Vejle Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=29b05bed&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837746

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook