Kom og vær en del af Pædagogisk Indsatsteam i Vejle Kommune.
Vi søger en småbørnskonsulent med speciale i børn med funktionsnedsættelse og sygdom, med opstart 15. august 2025 eller hurtigst muligt.
I Vejle Kommune er vi ved at implementere omstillingen “Flere børn i lokale fællesskaber”. I den forbindelse har vi oprettet et pædagogisk indsatsteam, som betjener kommunale og private dagtilbud. Det pædagogiske indsatsteam består af indsatspædagoger, som arbejder i praksis i dagtilbuddene, sammen med det pædagogiske personale og børnene. Derudover består det pædagogiske indsatsteam af 2 småbørnskonsulenter med speciale i børn med funktionsnedsættelse og sygdom, samt 2 nyoprettede funktioner som småbørnskonsulenter med en pædagogisk sparringsfunktion. Det pædagogiske indsatsteam er opdelt i 2 områder, hvor hvert områdeteam består af 2 småbørnskonsulenter med hver deres funktion samt 5-6 indsatspædagoger.
Som småbørnskonsulent med speciale i børn med funktionsnedsættelse og sygdom vil man bl.a. skulle udfylde følgende funktioner:
- Observation af barnet i daginstitutionen/dagplejen.
- Observation i hjemmet, hvis barnet endnu ikke er startet i et pasningstilbud.
- Foretage vurdering af, hvorvidt barnet er målgruppebarn til dobbelt dagplejeplads, specialinstitution eller minigruppe.
- Foretage en samlet vurdering af barnets udviklingsniveau i samarbejde med det pædagogiske personale/forældre og på baggrund af en DPU – ”Dansk Pædagogisk udviklingsbeskrivelse. 0-6 år.”
- Råd og vejledning om hvordan barnet bedst kan støttes: udvikling, samspil, adfærd, stimulering og leg, kommunikation og struktur.
- Sammen med dagtilbuddet udarbejde pædagogiske handleplaner med fokus på inklusion, udførelse af relationspædagogik og målrettet individuel stimulation.
- Opfølgende/vejledende besøg indtil barnet starter i specialtilbud.
- Vejledning og rådgivning til forældre, herunder.
- Råd og vejledning om udvikling, samspil, adfærd, stimulering og leg, kommunikation og struktur i hjemmet.
- Støtte til forældrene.
- Videregivelse af information til specialinstitutioner og familieafdelingen.
- Udarbejder eller understøtter udarbejdelse af indstilling til visitationsudvalget, herunder indsamling af relevant materiale.
- Deltager i visitationsudvalg, og har en koordinerende funktion ift. mødeindkaldelse, dagsorden og antal børn til visitation.
- Koordinerende på sagen ift. institutionen/dagplejen/forældrene, indtil barnet får en plads i et specialdagtilbud.
- Forpligtende og koordinerende funktion i det tværfaglige samarbejde med Sundhedsplejen, PPR, Kolding Sygehus mm.
Specifikke kompetencer:
Pædagogisk uddannet.
Struktureret og med et godt overblik.
Skal være i stand til at have mange bolde i luften på samme tid.
Bredt kendskab til børn med særlige behov. Kendskab til signaler på særlig adfærd og diagnoser.
Viden og erfaring med det almindelige barns udvikling 0-6 år.
Have erfaring med faglig vejledning og sparring.
Kunne råde og vejlede de voksne omkring barnet i forhold til organisering, legeforslag og stimulerende læringsmiljøer og hjælperedskaber.
Kendskab til sorg- og kriseprocesser samt forældres erkendelsesprocesser ift. deres barns funktionsnedsættelse og sygdom.
Kendskab til præmature børn.
Kendskab til neuropædagogik.
Kendskab til børn med anden kulturel baggrund end dansk.
Hvad kan du forvente:
- En spændende hverdag, hvor 2 dage ikke er ens.
- Indflydelse på at tilrettelægge egen arbejdstid.
- Tæt samarbejde med de 3 andre småbørnskonsulenter.
- Samarbejde med indsatspædagogerne.
- Et struktureret mødefora, med intern sparring hver 14. dag.
- Forberedelsestid efter opgaver og behov.
- Snitflader i det tværfaglige samarbejde med sundhedsplejen, PPR og socialfaglige rådgivere.
- Fast arbejdsplads, i delekontor med de andre småbørnskonsulenter.
Du skal have kørekort, og skal kunne stille egen bil til rådighed.
Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomst med BUPL, forhåndsaftalen og regler om lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist den 2. maj 2025 inden midnat. Samtaler afholdes den 8. maj 2025.
Har du lyst til at vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås hos konstitueret leder for pædagogisk indsatsteam Mette Riis Møller på 2116 9553 eller småbørnskonsulent med speciale i børn med funktionsnedsættelse og sygdom Lene Virenfeldt på 2158 9214
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Dagtilbud, Skolegade, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7f88488c-b7b0-42a3-9b4d-67a1c95fc127