Social- og sundhedsassistent i fast aftenvagt på Plejecenter Gulkrog 30 timer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Grib chancen!

Vi er på udkik efter vores nye SSA-kollega til fast aftenvagt.


Om jobbet
Du bliver en del af vores aftenteam. Vi har godt humør og dygtige kollegaer på arbejde hver aften på vores plejecenter.

Vagterne ligger med weekend i lige weekender og 2-2-3 fordeling af vagterne.

På Plejecenter Gulkrog har vi fokus på, at vores beboere har et godt, aktivt og værdigt ældreliv. Vi gør det i fællesskab med beboere, kolleger og pårørende.

Ikke to dage er ens, hvilket du skal befinde dig godt med. Vi løser opgaver og udfordringer med faglighed og fleksibilitet for beboerens bedste.

Hvis du tænker, "det er lige mig"!, så send os en ansøgning.

Vi svarer også gerne på spørgsmål og viser rundt.

Vi laver en god intro, så søg gerne uanset, hvor længe du har været færdiguddannet.


Vi forventer af dig, at du

  • har en nysgerrig og anerkendende tilgang til både kollegaer og beboere
  • besidder solide faglige kompetencer og kan sætte dem i spil
  • kan se muligheder og være med til udvikle nye tiltag
  • er god til at skabe relationer og rumme forskelle. Du formår at bruge dette i de samarbejdsrelationer, du indgår i
  • medvirker aktivt til at fremme et godt arbejdsmiljø
  • har en respektfuld og positiv kommunikation med beboere, pårørende og kollegaer
  • er dygtig til faglig dokumentation og kan bidrage til at sikre kvaliteten i vores journalføring


Vi tilbyder dig
  • En stilling med en stor grad af indflydelse, ansvar og selvstændighed
  • At blive en del af et godt aftenvagthold, der har blik for beboernes behov og ressourcer og samarbejdet på tværs af vagterne
  • At blive en del af en gruppe med fokus på det gode hverdagsliv for vores beboere
  • Et job hvor du dagligt gør en forskel for dem, du møder
  • En arbejdsplads og et fællesskab, hvor fysisk og psykisk arbejdsmiljø er i fokus
Om os
Seniorcenter Gulkrog består af flere afdelinger.
Den største afdeling er Plejecentret med 32 beboere på to etager
Så har vi et åbent Aktivitetscenter, hvor selvhjulpne borgere fra eget hjem, kan komme og være med i dagens sysler eller melde sig på et hold
Vi har også en svømmehal, hvor man kan komme og træne i varmtvandsbassin hertil en træningssal
I vores Visiterede Dagcenter tager vi imod borgere fra eget hjem, som ikke kan klare sig selv, men har behov for samvær og input i hverdagen
Vi har en café og et køkken, der laver mad til hele huset og de arrangementer, der afholdes her
I huset findes også Midlertidige Pladser, Vejle Midtby, disse hører under distrikterne ledelsesmæssigt
Vi har en central placering i Vejle med det hyggelige gågademiljø i midtbyen som nabo
 Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Maybritt Hørup på MAYHO@vejle.dk

Ansættelsesvilkår
Ifølge gældende overenskomst og lokal løn.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 26. april 2024. Samtaler afholdes løbende.

Tiltrædelse 1. juni 2024 eller snarest muligt.
 Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse i Senior, Vejle Kommune.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ec531120)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Gulkrog, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6030223

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook