Socialfaglig rådgiver i Vejle med fokus på forebyggelse og familiearbejde

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

”Det har for mig været et kæmpe privilegium gennem 10 år at have et arbejde, hvor jeg hver dag er med til at gøre en betydningsfuld forskel for børn, unge og familier i udsatte positioner – og hvor dagene sjældent er ens. I stillingen som socialfaglig rådgiver har jeg haft en helt unik mulighed for at arbejde reelt forebyggende og dermed være med til at sikre at børn og unges stemmer bliver hørt.
Som kæmpe bonus er her kollegaer med tårnhøj faglighed, masser af hjertelighed og rig mulighed for sparring og samarbejde undervejs”


Har du lyst til at overtage Marias fantastiske job og være en del af et stærkt socialfagligt rådgiverteam – så er du måske vores nye kollega i De Åbne Rådgivninger.

Om jobbet
Du samarbejder som socialfaglig rådgiver med flere skoler og dagtilbud i Vejle Kommune.

Din funktion har to ben: Du har en konsultativ, forebyggende funktion i forhold til både skoler og daginstitutioner og har derudover direkte kontakt til børn og familier i området. Her giver du socialfaglig rådgivning og har kortere vejledningsforløb. Din funktion ligger i et stærkt krydsfelt af familiearbejde, konsultativ funktion, samarbejde med Familieafdeling og åbne rådgivningstilbud samt civilsamfundet – du skal altså elske at være i mange samarbejder!

Vi forventer af dig
At du er uddannet socialrådgiver og gerne har minimum 3 års erfaring fra en myndighedsafdeling gerne suppleret med erfaring fra andet socialfagligt arbejde og relevant efteruddannelse.
Vi forventer, at du er fagligt velfunderet med et bredt kendskab til den sociale lovgivning. Du har en åben og anerkendende tilgang i samarbejdet med familier, unge og samarbejdspartnere – du vil blive efterspurgt som samarbejdspartner! Det er derfor en forudsætning, at du løbende kan prioritere imellem opgaver, og at du trives med at arbejde systematisk, selvstændigt og struktureret.

Du vil bevæge dig i mange organisatoriske kontekster og kulturer, hvor du vil skulle afstemme dig løbende og være fleksibel og reflekteret. Derfor er det nødvendigt, at du kender dig selv, alene og i samspil med andre. Du kan agere fagligt og vedholdende, også når der er modstridende interesser på spil. Du ved, hvornår du skal opsøge sparring og vejledning. Du arbejder nemlig ofte alene ude på skoler og i dagtilbud og skal derfor trives med ikke at være sammen med dine kolleger hver dag, men du er IKKE alene.

Vi tilbyder dig

  • Et spændende og udfordrende job, hvor du får mulighed for at gøre en stor forskel i det forebyggende socialfaglige arbejde.
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger, der både støtter og udfordrer hinanden.
  • Stor selvstændighed og meningsfulde, afvekslende udfordringer i en dynamisk organisation, der sætter pris på udvikling og humor.
  • Ekstern supervision og kollegial sparring.
Om os
De Åbne Rådgivninger ligger på Vestre Engvej 10,2 midt i Vejle by.
Vi er 30 ansatte, der har som vores fornemmeste opgave at rådgive og vejlede børn, unge og familier til at trives, kunne deltage i fællesskaber og have en tryg base i familien.
Nogle af os møder familierne og de unge i vejledning, gruppeforløb og terapeutiske forløb på Vestre Engvej. Andre af os møder familier, børn og unge på skoler, i dagtilbud eller sammen med familien derhjemme, dvs. ind i børnenes hverdagskontekst. Her er vi en del af det eksterne støttesystem sammen med PPR og Pædagogisk Indsats Team fra Dagtilbud.

Vi hjælper altså på forskellige måder, men arbejder alle ud fra Barnets lov §28 og §29, dvs. med anonym vejledning. Vi har derfor ingen journaliseringsforpligtelse.
Vores baggrunde er socialrådgivere, psykoterapeutisk uddannede og psykologer. Dit team består af 13 socialfaglige rådgivere.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst og principperne i Ny Løn. Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 15. august 2025.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning med dokumentation for uddannelse og erfaring senest mandag den 9. juni 2025.
Ansættelsessamtalerne forventes af holdes onsdag den 18. juni 2025.

Har du lyst til at vide mere?
Kontakt gerne leder af De Åbne Rådgivninger Ulla Hartvig på tlf. 3069 0158 eller på mail ulllh@vejle.dk.
Du kan læse mere om os på De Åbne rådgivninger - De Åbne Rådgivninger

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

De Åbne Rådgivninger, Vestre Engvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/52da81b5-3788-4fa5-bbc6-73e0cbeab0b3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet