Souschef, Brugsen Ødsted

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du ambitiøs og klar til nye udfordringer? Nu har du muligheden for at gøre karriere i Brugsen!

Vi søger en dygtig og engageret souschef til vores butik, så her har du altså muligheden for at gøre karriere, og hvis du går med drømmen om at blive uddeler i egen butik i fremtiden, er det her det helt rigtige sted at starte!

Som souschef vil du være med til at sikre en god drift og en høj standard af kundeservice i butikken. Du vil arbejde tæt sammen med både uddeler og de resterende kollegaer for at opretholde en indbydende butiksoplevelse for alle vores kunder.

Brugsen i Ødsted

Butikken er beliggende kun 10 km fra Vejle i et meget attraktivt lokalsamfund. Nærområdet byder på omkring 2000 indbyggere, og herfra nyder butikken stor opbakning fra mange faste kunder. Butikken er en af de større i Brugsen kæden, hvilket giver masser af mulighed for både personlig og faglig udvikling. Anlægget er opdateret og moderne, og rammerne giver dig god mulighed for at udfolde dine idéer.

Bliv en del af den lokale købmand

Som Souschef i Brugsen er du uddelerens sparringspartner, og du er med i alle de driftsmæssige beslutninger i butikken. Du får dermed erfaring med alle ledelsesmæssige opgaver, hvilket betyder at du:

  • har medansvar for den praktiske ledelse i butikken
  • tager medejerskab og forpligter dig professionelt og engageret i forhold til at nå de givne budget- og omsætningsmål
  • udvikler butikken og præger sortimentet

Størstedelen af din tid bruger du blandt medarbejdere og kunder i butikken. Det er vigtigt, at du lærer vores kunder at kende, så vi kan tilbyde et sortiment, der imødekommer deres behov. Her er der i vid udstrækning frie rammer til at udøve ægte købmandskab og være med til at påvirke sortimentet samt bringe lokale varer ind.

Vær med til at udvikle lokalsamfundet

Som byens lokale købmand er du en aktiv spiller i lokalsamfundet. Sammen med uddeleren er du med til at skabe aktiviteter i byen og lader butikken danne ramme for f.eks. fastelavnsfest, sociale arrangementer, efterårsfester mm.

Købmand til fingerspidserne. Vi ser gerne, at:

  • Du er uddannet som f.eks. salgsassistent
  • Du har mindst 3 års praktisk butikserfaring fra detailhandlen
  • Du har god forståelse for tal og regnskaber

Disse er ikke krav, da vi i høj grad kigger på personen, og her ser vi gerne, at du først og fremmest er udadvendt og at du kan lide at tale med mennesker. Som leder har du gennemslagskraft og kan sikre resultater. Du er initiativrig og tænker ud ad boksen, således at vi sikrer kunderne har en inspirerende butik. Slutteligt går du forrest og viser engagement, som afspejler sig i medarbejdernes motivation.

Vil du vide mere om stillingen?

Du er velkommen til at kontakte Uddeler Jesper Sørensen, tlf.: 21312632 – eller kig forbi butikken til en snak.

Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 21. april 2024.

Vi behandler ansøgninger løbende. Vi lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet. Stillingen er som udgangspunkt med opstart 1. juni.

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, fakta, Coop365 og Irma samt Coop.dk Shopping og coop.dk MAD. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1000 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2c927196)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Brugsen, Ribevej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025839

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook