Spændende fuldtidsstilling som lægesekretær med fokus på endoskopisk og screeningsarbejde.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet lægesekretær eller SAK og har du ønske om, at arbejde i et spændende og fagligt stolt miljø – så er dette stillingen for dig!

Vi søger per 1. oktober 2024 eller efter aftale en ny kollega, der har lyst til at være en del af vores Endoskopiske Afsnit. Stillingen er en fuldstidsstilling, men ønsker du ansættelse på deltid, kan dette aftales.

Vi har travlt, men vægter godt fællesskab og humor som del af vores hverdag. Vores team består af 7 sekretærer med forskellige opgaver og kompetencer, og som en del af vores team vil du have mulighed for at få dine egne specialopgaver.

Afdelingen består af en gruppe på 18 sekretærer, som er fordelt i forskellige specialer og afsnit.

Du har mulighed for indflydelse på din arbejdsplanlægning, men skal påregne 1-2 vagter i måneden til klokken 18 i vores patientmodtagelse.

Det Regionale tarmscreenings-sekretariat er placeret ved Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling under Endoskopisk Afsnit. Der varetages derfor booking og indkaldelser til koloskopi på de fire af regionens sygehuse, som varetager screeningsskopier.

Dine opgaver

Du vil primært få til opgave at varetage:

  • Diverse registreringer for endoskopien og screeningssekretariatet, herunder kræftpakkeregistrering og registrering af udredningsretten
  • Booking af tider og indkaldelse af nyhenviste patienter og kontrolpatienter
  • Diverse administrative opgaver
  • Mange telefoniske henvendelser, som kræver venlig imødekommenhed og der vil forekomme spørgsmål af sygeplejemæssig karakter, som man kvalificeres til at varetage
Du vil ligeledes få mulighed for at arbejde med fejllister, og med dine faglige kompetencer vil du kunne bidrage med gode ideer til optimering og udvikling af arbejdsgange.

Vi tilbyder

  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Ledelse af ledende lægesekretær
  • høj medarbejder- og patienttilfredshed
  • Gode kolleger med godt socialt sammenhold
Din profil

Vi forventer, at du er uddannet lægesekretær eller SAK, faglig dygtig og måske har nogle års erfaring.

Som person er du:

  • Omhyggelig og serviceminded
  • Ansvarsbevidst og arbejder både selvstændigt og struktureret
  • Fleksibel og kan lide at arbejde med mange forskellige opgaver i en travl hverdag
  • God til at kommunikere med borgere, kolleger og samarbejdspartnere
  • Humoristisk og bidrager til det gode fællesskab
Afdelingen

Organkirurgisk Afdeling har ca. 150 ansatte og er en dynamisk arbejdsplads med fokus på høj kvalitet og effektive udrednings- og behandlingsforløb (kræftpakkeforløb). Vi er en specialafdeling med særligt fokus på kræftbehandling. Blandt kerneopgaverne er udredning og kirurgisk behandling af de tre store kræftsygdomme: Tarmkræft, bryst- og hudkræft.

Vi arbejder ud fra Sygehus Lillebælts værdier og har et godt tværfagligt arbejdsmiljø. Vi har en høj medarbejder- og patienttilfredshed og et godt socialt fællesskab.

Hvis du vil vide mere

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Sandra Grib Christiansen på telefon 7940 5625 eller sandra.grib.christiansen@rsyd.dk.

Ansøgningsfrist 20. august 2024.

Samtaler forventes afholdt onsdag den 22. august 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6092915

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook