Vi udvider aktiviteten på Høreklinikken i Middelfart derfor søger vi Audiologer/Audiologiassistenter
Er du audiologiassistent, så tilbyder vi en spændende og udfordrende stilling på 37 timer pr. uge på Høreklinikken på Sygehus Lillebælt. Vi har travlt og udvider vores aktivitet på Høreklinikken på Nærhospital Middelfart og derfor søger vi nye kolleger.
Hvis du;
• har en fleksibel og positiv tilgang til dit arbejde og dine kolleger.
• er faglig funderet i audiologien, engageret, stabil og ansvarlig
• er motiveret for at lære nyt og udvikle dig
• er omstillingsparat og flexibel både fagligt og personligt
• har overblik – og ser muligheder
• er god til at samarbejde og trives med høj grad af selvstændighed
Så er det måske lige dig vi mangler. Hos os vil du møde et sundt arbejdsmiljø og gode kollegaer, præget af professionalisme, godt humør og attraktive arbejdsforhold.
Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af audiologiassistenter, audiologer, læger, tekniker, ototekniker og sekretærer.
Vi undersøger børn og voksne til audiologiske undersøgelser, hørescreening af spædbørn, tilpasser mere end 10.000 høreapparater hvert år, udfører forundersøgelser til vores Øre,-Næse- og Hals Ambulatorium og laver BAHA tilpasninger.
Vi er ansvarlige for oplæring af audiologiassistenteleverne i samarbejde med vores uddannelsesansvarlige audiologiassistenter.
Vi prioriterer, at du har erfaring som audiologiassistent/audiolog. Det er dog en forudsætning, at du er færdiguddannet inden tiltrædelse.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til funktionsleder Annette Fuhlendorff Ottzen annette.fuhlendorff.ottzen@rsyd.dk
Stillingen er 37 timer ugentlig med skiftende vagter i dagtimerne.
Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.
Tiltrædelse: løbende i 2026, gerne 1. februar.
Ansøgningsfrist: 1.december 2025
Samtaler forventes afholdt d. 9. december på Nærhospital Middelfart.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/563fd887-e514-4708-9b26-0e9014128a15