Spændende sygeplejestilling i Vejle Kommune - Vær med til at gøre en forskel!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Vi søger en sygeplejerske til Distrikt Vejle Vestby, Uhrhøj og Grejsdalen til en fast stilling. Vi tilbyder dig en afvekslende arbejdsdag med spændende og faglige udfordringer i et tværfagligt team.

En af vores sygeplejersker har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor en ny kollega. Stillingen er fortrinsvis dagvagt, med arbejde hver 4. weekend. Der vil være 2-3 aftenvagter på 8 uger. Timetal 32- 37.

Tiltrædelse snarest og senest 1. august 2024.
 Vi tilbyder dig

  • En arbejdsplads i konstant udvikling med spændende arbejdsdage, hvor du får muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi har ikke to dage, der er ens - du får lov at bruge dine kompetencer
  • Høj sygeplejefaglig standard i borgerforløb med kompleks pleje og behandling, palliativ behandling, forebyggelse og fokus på tidlig opsporing af sygdom
  • Faglig sparring med kollegaer - både monofagligt med dine sygeplejekollegaer og i det tværfaglige team
  • Ugentlige tværfaglige gruppemøder
  • En ledelse, der værdsætter initiativ og selvstændighed, og som giver dig faglig sparring og opbakning
  • Og ikke mindst dygtige og engagerede kollegaer med masser af humor, og som passer på hinanden.
 Vi forventer af dig
  • Du kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i en til tider travl hverdag
  • Har et ønske om at arbejde rehabiliterende med borgeren i fokus i et tværfaglig team
  • Har en positiv tilgang til opgaveløsningen, hvor man nogen gange må tænke kreativt
  • Har et ønske om en høj faglighed med fokus på udvikling og vidensdeling
  • Du udviser en høj grad af medansvarlighed og ordentlighed i dit daglige arbejde
  • Du er fortrolig med faglig dokumentation. Vi arbejder i omsorgssystemet Nexus.
  • Du har kørekort.
 Hvem er vi og vores værdier
Vi er et fagligt stærkt team med ca. 55 medarbejdere fordelt på en by-gruppe og Uhrhøj/Grejsdalens-gruppe. Vi er en arbejdsplads, hvor høj faglighed og borgerens levede liv vægtes højt.

Vi vægter et godt arbejdsmiljø, hvor vi drager omsorg for hinanden og plads til humor. Du har et tæt tværfagligt samarbejde med medarbejderne i dit team, som består af: social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og terapeuter. Derudover har vi i Vejle Kommune konsulenter inden for ernæring, palliation, demens og inkontinens, hvor der mulighed for vejledning og faglig sparring.

Sygeplejegruppen består af 10 sygeplejersker, som varetager kompleks og ustabil sygepleje til borgere i eget hjem og i vores sygeplejeklinik.
 Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal lønaftale.
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning seneste 3. juni 2024.
Vi holder løbende samtaler, som ansøgningerne kommer ind.
 Har du lyst til at vide mere?
Ønsker du at vide mere, kan du kontakte assisterende distriktsleder Kia Sommerlund på 51 24 33 87.
 Attester
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=af29a638)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Sofievej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052047

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook