BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du Data Scientist, Data Engineer, BI-udvikler, eller brænder du bare for at arbejde med interessante sundhedsdata? Så har vi en spændende stilling som udvikler til dig.
Stillingen
Region Syddanmark er borgernes og patienternes region, og Afdelingen for Dokumentation og Ledelsesinformation understøtter sygehusene og de øvrige dele af regionen i at realisere den vision.
Som Region Syddanmarks BI-enhed vedligeholder og udvikler Dokumentation og Ledelsesinformation et datavarehus for en række forskellige dataområder med forskellige afrapporteringsløsninger samt analyse af data og systemkompenserende løsninger til brug for afdelinger, sygehusene og den samlede regions ledelse.
Dine arbejdsopgaver vil være at du, i tæt dialog med vores samarbejdsparter på regionens fem sygehuse og i Regionshuset, bl.a. arbejder med:
- Opbygning, vedligehold, dokumentation og drift af vores omfattende datavarehus
- Indsigt i vores datakilder, fx EPJ Syd, laboratoriedata, økonomi- og personaledata
- Udvikling af BI-rapporter til brug på sygehusene og regionens ledelse (herunder både STP- og VA-rapporter)
- Dataudtræk til forskere, journalister, analytikere mv.
Din baggrund
Du har en relevant uddannelsesmæssig og gerne akademisk baggrund, og gerne nyuddannet eller med få års erfaring.
Du skal have interesse for at arbejde med data inden for sundhedsvæsenet. Det vil være en fordel, hvis du har lyst til – eller erfaring med – at arbejde med store datamængder og i at finde mønstre i data.
Vi arbejder på en SAS-platform med flere forskellige værktøjer, og det er en forudsætning, at du enten har erfaring med eller lyst til at lære:
- SAS DI Studio
- SAS Enterprise Guide
- SAS Visual Analytics
- har gode samarbejdsevner
- har lyst til at arbejde efter afdelingens Best Practice
- kan arbejde selvstændigt
- er opsøgende og nysgerrig
- har gode kommunikationsevner
- har mod på at tilegne dig ny viden
Afdelingen for Dokumentation og Ledelsesinformation (DOL) er Region Syddanmarks BI-enhed med 24 ansatte, og vi har vidt forskellige baggrunde og opgaver. Vi arbejder med komplekse og forskelligartede sundhedsdata, og vi har som oftest brug for at være opsøgende både internt og eksternt for at opnå den fornødne dataforståelse.
Vores opgaver er bl.a. at:
- overvåge og understøtte kvaliteten af den tilgrundliggende registrering
- vedligeholde og udvikle vores BI-system
- levere data til Regionens politiske og administrative ledelser
- levere data til klinikken, forskningsprojekter og nationale databaser
- deltage i regionale og nationale arbejdsgrupper inden for ovennævnte områder
- tilvejebringe og vedligeholde en dokumentation af sundhedsområdet i Region Syddanmark
Om regionen
Region Syddanmark er med sine mere end 25.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser. Forretningsområderne dækker sundhed, psykiatri- og socialområdet samt regional udvikling.
Vi bestræber os altid på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere. Vi lægger også vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job inden for en sektor, hvor den nyeste teknologi tages i brug for at forbedre hverdagen for regionens medarbejdere til gavn for borgerne.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingschef Inge Lise Udbye Christiansen på tlf. 29 39 11 25.
Din ansøgning
Der er ansøgningsfrist 23. september. Vi forventer at afholde første samtalerunde 2. oktober og evt. anden samtalerunde 9. oktober.
Du ansættes i en fast stilling på fuld tid og med fleksibel arbejdstid. Dit arbejdssted bliver Regionshuset i Vejle – 10 minutters gang fra Vejle Banegård. Du skal påregne mødeaktivitet ude af huset i begrænset omfang. Lønnen aftales efter overenskomsten, ligesom øvrige ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Syddanmark, Damhaven, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6107507